Spørg Os: Hvornår virker 3. stik optimalt?

Dit coronapas forlænges automatisk efter det tredje vaccinestik, men er man så også fuldt beskyttet?

Hvis man får man sit tredje stik, inden der er gået 7 måneder efter vaccinestik nummer to, forlænges det grønne coronapas automatisk.

Men betyder det, at stikket så også beskytter fuldt ud med det samme?

Det funderer Jacob fra Østerbro over og har skrevet til os gennem Spørg Os:

- Hvor længe efter man har modtaget tredje stik med vaccine mod COVID-19 kan man forvente fuld effektivitet af booster-stikket?

quote Sundhedsmyndighederne har ikke oplyst, hvornår tredje stik virker optimalt

Jacob, Østerbro

Ved stik nummer to var det 14 dage, men sundhedsmyndighederne har ikke oplyst, hvornår tredje stik virker optimalt, skriver han.

Dette er et af vores Hurtige Svar

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
  • Kom ind på Spørg Os siden her


Et par uger

Det er helt rigtigt, at det er svært at søge et svar frem om, hvornår beskyttelsen er i top, så vi har spurgt Sundhedsstyrelsen.

- Vi forventer fuld effekt af tredje stik et par uger efter vaccination, oplyser styrelsen til TV 2 Lorry.

Altså lidt på samme måde som efter stik nummer to, men på en base af ens tidligere vaccinationer.

- Man kan se virkning fra booster-vaccine ganske kort efter vaccinen er givet. 

Men man har jo også stadig effekt efter de første to stik, hvorfor man med revaccination øger effekten, oplyser Sundhedsstyrelsen. 

Tak til Jacob for spørgsmålet!


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik