Spørg Os: Hvad koster det at afskaffe forsvarsforbeholdet?

Onsdag d. 1. juni er der folkeafstemning om hvorvidt vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet. Men hvad kommer det til at koste?


I næste uge skal vi sætte et kryds ved enten JA eller NEJ. Spørgsmålet lyder, om vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet, som er et af de fire EU-forbehold.

I har gennem Spørg Os på TV 2 Lorry sendt en masse spørgsmål til os, som vi i dagene op til valget vil forsøge at få både politikere og en ekspert til at svare på.

HVAD ER FORSVARSFORBEHOLDET?

Et af de spørgsmål som er gået igen rigtig mange gange, drejer sig om økonomien.

- Jeg synes, det kunne være interessant at høre lidt mere om, hvad det kommer til at koste Danmark, hvis vi stemmer ja, siger Ida Messeri fra Hillerød.

Også Jan Præstkjær fra Hvidovre er bekymret for de økonomiske konsekvenser.

- Jeg vil gerne vide, hvor pengene kommer fra. Hvordan skal det finansieres? 

Forsvarsbudgettet bliver ikke større

Derfor har vi både talt med politikere, som anbefaler, at du stemmer ja, men også dem som anbefaler, at du stemmer nej. 

Og på nej-siden har spørgsmålet om økonomien da også fyldt.

- Vi har spurgt til, hvad det får af økonomiske konsekvenser, og umiddelbart er det 26 millioner kroner, der bliver den umiddelbare udgift, siger Peder Hvelplund, der er forsvarsordfører for Enhedslisten.

Ja-sigerne lægger da heller ikke skjul på, at det kommer til at koste penge at deltage i EU-forsvarssamarbejdet.

Efter de første udgifter er betalt, er det nemlig prisen for hver enkelt mission, som et flertal i folketinget beslutter, at vi skal deltage i, der er afgørende. Men der skal ikke umiddelbart findes ekstra penge på finansloven til at finansiere det.

- Det er jo penge, der tages fra vores forsvarsbudgetter, og vores forsvarsbudgetter bliver hverken større eller mindre af, at vi stemmer ja den 1. juni, siger Jan E. Jørgensen, der sidder i Europaudvalget for Venstre.

quote Vores forsvarsbudgetter bliver hverken større eller mindre af at vi stemmer ja den 1. juni.

Jan E. Jørgensen, Europaudvalget, Venstre

Lige nu har EU syv aktive militære missioner, som Danmark ikke kan deltage i på grund af forsvarsforbeholdet. Og Nej-siden frygter, at Danmark kommer til at engagere sig i for meget, hvis forbeholdet afskaffes.

- Der vil blive et pres, for når Danmark deltager, så er der også en forventning om, at vi bidrager økonomisk og militært til de missioner, der er, siger forsvarsordføreren fra Enhedslisten.

- Man siger jo ikke ja til at være med for bagefter at sige nej til at bidrage, så det er klart, at der vil være et pres på at Danmark deltager i missioner, og så vil der være andre missioner, vi ikke kan deltage i - for eksempel i FN-regi, fortsætter Peder Hvelplund.

Og spørger man Jan E. Jørgensen og Venstre, så håber de da også på, at Danmark i fremtiden skal deltage i et stort antal EU-missioner.

- Vi skal engagere os meget. Men det er klart, at vi er et lille land, og vi behøver ikke nødvendigvis være med til det hele, og der kan også være nogle missioner, som vi ikke har lyst til at være med til, siger han. 

Danmark vælger selv missioner

Medlemmerne af forsvarssamarbejdet bestemmer selv, hvilke EU-missioner de deltager i. Om Danmark skal med besluttes af et flertal i Folketinget. 

Derfor er det også meget forskelligt, hvor mange lande der deltager i de forskellige missioner.

quote Det er bestemt ikke utænkeligt, at der vil være nogle missioner, hvor Danmark kun bidrager meget lidt, eller hvor vi slet ikke bidrager.

Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

- Hvert land gør op med sig selv og sit eget parlament eller folketing, om man vil deltage i en mission, derfor ser man også typisk, at det langt fra er alle 27 lande, der deltager i alle missioner, siger Rebecca Adler-Nissen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet. 

- Typisk er det mere en gruppe af lande, som deltager. Nogen deltager med få ressourcer, mens andre deltager med mange soldater. Så det er meget afhængigt af landet, hvor mange ressourcer de har, og hvor deres interesser ligger, fortsætter hun. 

Derfor vil en afskaffelse af forbeholdet også betyde, at der skal tages stilling til, hvor Danmark skal lægge sine militære kræfter.

- Det er bestemt ikke utænkeligt, at der vil være nogle missioner, hvor Danmark kun bidrager meget lidt, eller hvor vi slet ikke bidrager. Men det afhænger jo også af, hvor aktive vi er på andre områder, siger Rebecca Adler-Nissen



Seneste Spørg Os artikler