Spørg Os: Hvad betyder forsvarsforbeholdet for vores muligheder for at hjælpe Ukraine?

Onsdag d. 1. juni skal vi stemme om, om vi vil afskaffe forsvarsforbeholdet. I dagene op til folkeafstemningen forsøger vi at finde svar på jeres spørgsmål.


For første gang i flere årtier er der krig i Europa, og samtidig skal vi nu i Danmark tage stilling til, om vi har lyst til at være med i et europæisk forsvarssamarbejde.

Gennem "Spørg Os" har I stillet os en masse spørgsmål om forsvarsforbeholdet, som vi i dagene op til valget vil forsøge at få svar på hos både politikere og en ekspert.

Og et af de spørgsmål, som går igen, er spørgsmålet om, hvad forsvarsforbeholdet betyder for krigen i Ukraine.

HVAD ER FORSVARSFORBEHOLDET?

Blandt andet spørger Winnie Kjeldsen fra Hedehusene sådan her:

- Er der noget, der ville have været anderledes, hvis vi var med i et EU-samarbejde nu om forsvar? Kunne vi have gjort noget i Ukraine?

Svaret er klart, hvis man stiller det til formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

- Man skal passe meget på med at tro, at det vi stemmer om den første juni har nogen betydning i forhold til Ukraine og Rusland, og i virkeligheden synes jeg, at det er lidt uklædeligt, når ja-partierne prøver at drage den parallel, siger Messerschmidt.

- For det, som Putin har respekt for og formodentlig det eneste han frygter, er jo NATO. Og hvis vi skal til sende vores soldater, fly eller skibe afsted på nye EU-militærmissioner, så kan vi kun tage dem fra de NATO-operationer, vi har i gang lige nu, og det vil være en svækkelse af NATO. Så jeg synes i virkeligheden det stærke argument er at stemme nej, hvis man gerne vil styrke modstanden mod Putin, fortsætter han. 

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) mener dog, at EU kan komme til at spille en vigtig rolle, når der en dag igen er fred i Ukraine.

- EU diskuterer nu, hvordan de kan hjælpe med træning af det ukrainske forsvar, hvordan man kan hjælpe med træning og vejledning af det ukrainske forsvars ledelse, og hvordan kan man hjælpe med minerydning, siger han.

- Og hvis det bliver organiseret på en måde, hvor det bliver et militært samarbejde, hvilket noget kan tyde på, så vil det være noget, som Danmark ikke kan deltage i på grund af vores forbehold. Og det synes jeg er forkert, fortsætter han. 

Men ifølge ekspert Rebecca Adler Nissen, så ændrer forbeholdet ikke på Danmarks muligheder for at hjælpe i Ukraine lige nu.

- Det havde ikke gjort den store forskel lige nu. For det er primært enkeltlande, der hjælper her, og selvfølgelig også i NATO-sammenhænge, at der virkelig er sket noget, men det er primært i forhold til flygtninge og sanktioner, at EU har opereret i forhold til Rusland, og det er der, Danmark godt har kunne bidrage, siger eksperten fra Københavns Universitet.

Hvorfor nu?

Og det bringer os videre til endnu et spørgsmål fra Winnie Kjeldsen:

- Hvorfor skal vi stemme nu, hvor der er så mange følelser, og hvor vi er bange for krig?

quote Hvorfor skal vi stemme nu, hvor der er så mange følelser, og hvor vi er bange for krig?

Winnie Kjeldsen, Hedehusene

Hendes undren er en bekymring hos Morten Messerschmidt

- Jeg kan godt være bekymret for, hvis der opstår en tendens til, at man udnytter pludseligt opståede situationer, siger formanden for Dansk Folkeparti. 

Morten Bødskov mener dog, at situationen lige nu gør det endnu mere vigtigt, at vi kommer til stemmeurnerne.

- Europa står overfor en ny trussel, og der er det vigtigt, at vi står sammen, og at der ikke er nogle sprækker i forsvarsværket. Og Danmark skal ikke være det eneste land, der står alene tilbage udenfor det samarbejde, som nu bliver forstærket, siger forsvarsministeren.



Seneste Spørg Os artikler