Spørg Os: Derfor kan fralandsvind og strandliv være en farlig cocktail

Solen skinner over Lorryland og mange trækker nok ud mod strand og vand. Men hvordan er det nu med fralands- og pålandsvind? Det er vi blevet spurgt om inde på vores side, Spørg Os.

Sommerens varme indbyder til en strandtur, men der er nogle ting, man skal være opmærksom på, inden man hopper ud i bølgen blå. 

Udover hestehuller, dybde og revler, er der endnu et element, der er vigtigt at kende, når man går længere ud end til navlen. Det er nemlig vindretningen. Julie fra Albertslund har spurgt sådan her, inde på vores side, Spørg Os:

”Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange der hvert år skal reddes i land, efter at være drevet til havs på et badedyr eller andet vand legetøj.”

Derfor er vi taget til en af de lokale strande på Københavns vestegn, Ishøj Strand, for at finde svaret.

quote Det, der gør fralandsvinden særlig farlig er, hvis du ikke er særlig badekyndig.

Emil Daniel Nielsen, livredder

Vinden spiller en central rolle, for det er den, der driver en ud på det store hav. De populære SUP-boards (Stand Up Paddle Boards, red.) er faktisk der, hvor livredderne oftest skal i aktion for at redde glade badegæster ind på land igen. Det er helt specifikt fralandsvinden, der kan skabe potentielt farlige situationer ifølge livredder på Ishøj Strand, Emil Daniel Nielsen.

- Det, der gør fralandsvinden særlig farlig er, hvis du ikke er særlig badekyndig, eller hvis du er ude på et sup-board eller på en kajak, og du lige pludselig bliver træt, eller der sker et eller andet. Så vil du helt naturligt ryge længere ud. Især når du er på et SUP-board, så fungerer du selv som et sejl. Det oplever vi rigtigt ofte her, siger Emil Daniel Nielsen.

Følg med på Spørg Os siden

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
    Kom ind på siden her
Emil Daniel Jensen er klar til at hjælpe badegæsterne på Ishøj Strand.
Emil Daniel Jensen er klar til at hjælpe badegæsterne på Ishøj Strand.
Foto: Frederik Bo Vesterholm Thomsen/TV2 Lorry

På dybt vand

For god ordens skyld genopfrisker vi lige, hvordan man kan kende forskel på fralands- og pålandsvind. Hvis livreddernes opsatte flag blafrer ind mod land, så er der pålandsvind. 

Hvis de derimod blafrer ud imod vandet, så er der fralandsvind. Det er fralandsvinden, man skal være særligt opmærksom på.

quote Så vil jeg anbefale, at man prøver at vinke til os, eller råbe ad os. Vi sidder og holder øje, så vi får øje på jer.

Emil Daniel Nielsen, livredder

Ifølge tal fra Trygfonden var der 11 aktioner i 2020, hvor livredderne måtte ud at hente badegæster ind på stranden igen. Der er heldigvis gode råd og hente fra Emil Daniel Nielsen, hvis man lige pludseligt befinder sig på dybt vand. Både bogstaveligt talt og i metaforisk forstand.

- Hvis man ender i en situation, hvor man skal redde sig selv, så ville jeg prøve at få kontakt til nogle andre. Det kommer også meget an på den situation, man er i. Hvis du er langt ude på et SUP-board, og du er helt smadret for energi, så er det bedste, du kan gøre, og prøve at få kontakt til nogle andre.

En gråvejrsmorgen giver ikke meget anledning til badning. Så havde livredderne tid til at få besøg af TV2 Lorry
En gråvejrsmorgen giver ikke meget anledning til badning. Så havde livredderne tid til at få besøg af TV2 Lorry
Foto: Frederik Bo Vesterholm Thomsen/TV2 Lorry

Det, der karakteriserer en sådan situation, er dog oftest, at man ikke har energien til at redde sig selv. 

Men så er det heldigt, at der på de fleste strande i TV 2 Lorrys sendeområde er en livredder klar til at hjælpe. På en travl dag med mange solglade badegæster er der meget at holde øje med for livredderne. 

Derfor er det en god idé at gøre opmærksom på sig selv, hvis man er i en presset situation på havet.

- Så vil jeg anbefale, at man prøver at vinke til os, eller råbe ad os. Vi sidder og holder øje, så vi får øje på jer. Og så er det også vigtigt, at man bader mellem de primære flag, vi har sat op. Det er den zone, vi anbefaler for de bedste badeforhold. Og der, vi primært holder øje, siger Emil Daniel Nielsen.

Hvis man vil være på den helt sikre side, når børnene sidder på den store, lyserøde flamingo ude på havet, kan man købe noget line og binde et lille anker fast med et knob, så er man sikker på, de ikke flyder længere ud en linen.

Hvad undrer du dig over?

Har du et andet spørgsmål af bred interesse for hele Lorryland, så skriv det i boksen. Vi sætter løbende spørgsmål til afstemning og kaster os over dem, som flest ønsker svar på.

_

_


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik