Seks myter om blødt vand: Giver det eksem, huller i tænderne og dårlige knogler?

Kalk i vandet er et irritationsmoment for mange med elkedler og opvaskemaskiner. Men hvad betyder kalken i vandet egentlig for dit helbred?

Kan for lidt kalk i drikkevandet betyde flere huller i tænderne? Og risikerer vi skrøbeligere knogler? Vi har fået flere spørgsmål fra læsere på vores Spørg Os side, der undrer sig over, hvad det bløde eller hårde vand egentlig betyder for vores sundhed.

Det er rart at slippe for at afkalke kaffemaskinen og elkedlen så ofte og ikke skulle skrubbe badeværelsesfliserne fri for kalk. Men nogle af de processer, der kan gøre vores vand blødere - som for eksempel ionbytning - ændrer indholdet af mineralerne calcium, fluorid og magnesium. 

Så hvad er egentlig op og ned, når det kommer til de helbredsmæssige konsekvenser af det bløde vand?

Vi har undersøgt seks forestillinger om kalk i vandet:

Calcium

  • Calcium kaldes i daglig tale for kalk
  • Når man blødgør drikkevand, fjerner man blandt andet calcium fra vandet
  • Calcium findes især i mejeriprodukter, men findes også i mindre mængder i grove grønsager og fisk
  • Calcium er et mineral, som blandt andet styrker knogler og tænder.
  • Anbefalet dagsdosis er 800 mg. Danskerne får typisk 1100 mg via kosten.


Kilde: Hjerteforeningen

Følg med på Spørg Os siden

  • Se, hvad vi allerede har svaret på 
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål 
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk 
  • Kom ind på siden her

1.For lidt kalk i vandet giver huller i tænderne

Billede: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Billede: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Både og. 

Calcium og fluorid har en præventiv effekt på huller i tænderne. Calcium har betydning for emaljen og for spytkirtlernes funktion, mens fluorid også beskytter emaljen. 

I en længere rapport har Miljø- og Fødevareministeriet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed blandt andet undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser af at gøre vores vand blødt ved at fjerne calcium. Forskerne bag rapporten fandt ikke nogen signifikant (betydelig, red.) effekt af vandets blødhed på tænderne.

- Der er mange andre årsager til forskelle i cariesforekomst end hårdheden af drikkevandet, lyder det i rapporten.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at den vigtigste indsats mod huller i tænderne er tandbørstning med fluortandpasta og god mundhygiejne.

Spiser man en varieret og sund kost, er bekymringen for blødt vand i drikkevandet lille, ifølge Erik Arvin, professor emeritus i vandforsyning på DTU Miljø ved Institut for Vand og Miljøteknologi. Spiser man en kost med meget lidt calcium, kan kalken i drikkevandet gøre en forskel.

- Hvis folk spiser normalt, er der ikke problemer med kalkforsyningen til kroppen, men hvad tænderne angår, er kemien i mundhulen væsentlig, og dermed vandets sammensætning, siger Erik Arvin.

Han har undersøgt forekomsten af huller i tænderne blandt befolkningen baseret på, hvor hårdt eller blødt vandet var i området.

- Der, hvor der er mindre indhold af calcium og fluorid i vandet, giver vandet en dårligere beskyttelse af tænderne, og det kan gå ud over de svageste i samfundet, som ikke får så meget kalk i deres ernæring, siger han.

2. Blødt vand er godt for eksem

Billede: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Billede: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Sandt.

Børneeksem kaldes også for atopisk eksem og er en kronisk genetisk betinget hudlidelse, der giver kløe. Ifølge Sundhed.dk, ses det oftest hos børn op til pubertetsalderen, men flere voksne lider også det.

- Der findes et dansk studium, der angiver, at blødt vand kan være en fordel for mennesker, der lider af børneeksem, siger Erik Arvin, professor emeritus i vandforsyning på DTU Miljø ved Institut for Vand og Miljøteknologi.

Også i Miljøstyrelsens rapport står der, at blødere vand kan hjælpe på eksem.

- En nedsættelse af vandets hårdhed medfører et mindre behov for brug af sæbe og vaskemidler i husholdningerne. Det vil kunne have en positiv effekt på den del af befolkningen, der lider af atopisk dermatitis (børneeksem), da en mindre belastning af huden gør den mindre sårbar for allergener, der beskadiger hudens barriere, og derved øger risikoen for bakterievækst.

3. Calcium i vandet er godt for hjertet

Hjerte - Rød bademåtte - Kjersti Hjelmen Ritzau Scanpix
Foto: Kjersti Hjelmen - Ritzau/Scanpix

Både og.

Ifølge Hjerteforeningen, kan både et for højt og for lavt indtag af calcium sættes i sammenhæng med hjertekarsygdom samt åreforkalkning og slagtilfælde.

Den anbefalede mængde calcium pr. dag er 800 mg, mens danskerne i gennemsnit får 1100 mg. gennem kosten.

Man har i tidligere studier undersøgt, om en reduktion af calcium og magnesium i drikkevandet har en effekt på hjertekar-sygdomme.

- Et passende indtag af calcium har i nogle studier vist tendens til en nedsat risiko for forhøjet blodtryk og derved nedsat risiko for blodpropper eller blødning i hjernen, lyder det i Miljøministeriets rapport.

- WHO har i en større rapport fra 2009 gennemgået litteratur og forskning omkring calcium og magnesium i drikkevand og de helbredsmæssige effekter. I denne gennemgang blev der ikke fundet evidens ( belæg, red.) for en sammenhæng mellem hårdheden i drikkevand og hjertekar- sygdomme.

Får man den calcium man bør gennem kosten, vil drikkevandets hårdhed altså ikke være en udløsende faktor. 

4. Blødt vand er dårligt for knoglerne

drikkevand_SpOs_Bund_H
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Falsk.

''Drik din mælk, det er godt for dine knogler!'', har du måske hørt, da du var lille og fik din skolemælk. Og det er der måske noget om. Ifølge Hjerteforeningen er 99 procent af kroppens calcium bundet til knoglerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har set på danskernes calciumindtag og sammenhængen med risikoen for knogleskørhed. De ser ikke nogen risiko ved blødgøringen af drikkevandet.

- Da danskere generelt har rigeligt dagligt indtag af calcium og magnesium i kosten, hvoraf drikkevandet kun udgør en lille del, tolker Styrelsen for Patientsikkerhed risikoen for osteoporose (knogleskørhed, red.) på baggrund af blødgøring af drikkevand som meget lav.

Årsagen hertil er hovedsageligt, at drikkevandet ikke er den primære kilde til calcium.

5. Man kan smage kalk i vandet

20190502-091236-A-1920x1278we
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Falsk.

Selvom vandet kan smage forskelligt, når du er hjemme, og når du er på ferie, er det sandsynligvis ikke kalken, du kan smage.

Ifølge Erik Arvin, professor emeritus i vandforsyning på DTU Miljø ved Institut for Vand og Miljøteknologi, er der utroligt dårlig dokumentation for smagen af kalk.

- Hvis der er meget lidt kalk i vandet som i Vestjylland, smager det anderledes. Det har noget at gøre med, at det generelle saltindhold er større i Hovedstaden end i Vestjylland. Derfor vil nogle mene, at det vestjyske vand smager bedre, siger Erik Arvin.

6. Blødt vand har betydning for din ernæring

20210202-124117-1-1920x1280we
Foto: Henrik Bagger / Ritzau Scanpix

Både og.

Erik Arvin mener ikke, at det altid er godt at fjerne kalken i vandet. Når man fjerner kalk, kan andre mineraler forsvinde med.

- Ved nogle kalkfjerningsprocesser fjerner man også magnesium fra vandet. Det gør man ikke i København, men for eksempel i Tårnby, hvor man bruger ionbytning. Det fjerner halvdelen af magnesiumindholdet i vandet. Nogle mennesker køber så magnesium som kosttilskud for at få nok, siger han.

- Det er ikke godt at fjerne magnesium, som er et essentielt mineral i kroppen. Men så længe man stadig får tilstrækkeligt gennem maden, er det ikke et problem.

Hos HOFOR har man planer om at indføre blødgøringsanlæg på alle syv store vandværker i Region Hovedstaden. Processen startede i år og anlæggene vil løbende blive færdige frem mod 2028. 


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik