Hvis man bor på en offentlig fællesvej, er det kommunen, der vedligeholder vejen og rydder sne i det omfang, vejen er vigtig nok til det. Regningen betales over kommuneskatten.
Hvis man bor på en privat fællesvej, er det beboerne selv, der skal fylde huller, asfaltere og rydde sne til helt ud på midten af vejen. Regningen betales af beboerne, oven i den samme kommuneskat som dem, der bliver serviceret, betaler.
Burde vi ikke betale mindre i skat?
Det er ikke helt fair, mener Poul Otterstrøm fra Ålsgårde. Han skrev til os i sommer, og vi undersøgte sagen.
Svaret er siden forsvundet ud af syne i rækken af Hurtige Svar på Spørg Os siden, men det er blevet aktuelt igen, efter at Keld fra Frederiksberg har skrevet til os gennem Spørg Os:
- Hvorfor har vi private veje, når det alligevel er kommunen, der vedligeholder vejene?
Så nu genudgiver vi svaret som en artikel, der er let at finde igen en anden gang.
Dette er et af vores Hurtige Svar
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
- Kom ind på Spørg Os siden her
Det, som Keld skriver om kommunal vedligeholdelse, er ikke noget, Poul Otterstrøm fra Ålsgårde genkender.
Han deler privat fællesvej med 39 andre husstande, som i sommer stod overfor at skulle rejse penge i millionklassen for at få asfalteret deres vej.
- Vi bor i Helsingør Kommune og betaler det samme i skat som beboere på vejen ved siden af, men her betaler vi alle sammen til asfalteringen gennem kommunen. Burde vi så ikke betale mindre i skat?, spørger han.
Private fællesveje er udbredte
Poul Otterstrøm er bestemt ikke ene om at bo på en privat fællesvej. De findes i alle kommuner.
I hans egen kommune, Helsingør, er der 448.277 meter (448 km) vejstrækning, hvoraf 328.482 meter (328 km) er kommuneveje, og resten er private fællesveje, oplyser Helsingorleksikon.dk i en opgørelse fra marts 2017.
Det må så give 120 kilometer private fællesveje alene i Helsingør.
Mange pligter for ejere af private fællesveje
- Ifølge Privatvejloven er det kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan og hvor meget en privat fællesvej skal vedligeholdes og istandsættes
- Kommunalbestyrelsen kan enten pålægge de enkelte grundejere at holde vejen ud for deres egen ejendom eller beslutte, at hele vejen skal istandsættes som et samlet arbejde. Det kan fx være, at der skal lægges ny belægning på vejen, eller at huller i vejen skal udbedres på anden vis
- Grundejerne står også for drift og vedligeholdelse af vejbelysningen, men det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan private fællesveje, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsveje, skal belyses
- Kommunen kan, som vejmyndighed, også bestemme, at belysningen skal udføres ved deres foranstaltning, men for grund¬ejernes regning. Det betyder bl.a., at kommunen kan stille krav om, hvordan vejbelysningen skal udføres, herunder hvilke lamper, der skal anvendes og om lyspunkthøjden
- Vedligeholdelses- og istandsættelsesudgifter ved et samlet arbejde fordeles normalt mellem grundejerne ud fra fordelingsprincipper i Vejbidragsloven. I fordelingsprincipperne indgår ejendommens facadelængde mod vejen, grundens areal og ejendomsværdien
- Grundejere ved private fællesveje skal renholde fortov, rabatter og kørebane ud for deres ejendom til midten af kørebanen. Ifølge loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje omfatter grundejernes renholdelsespligt:
- At fjerne ukrudt.
- At feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer.
- At fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen.
- At renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.
- At rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer ved at gruse eller salte hurtigst muligt. Som grundejer skal du også sørge for at rydde for sne omkring brandhaner, brand- og politi-alarmskabe og installationer til trafikregulering.
- At beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje.
- At fjerne træer mm., der er væltet i stormvejr.
Hvis grundejerne ikke opfylder deres pligter, kan kommunen gennemføre forskellige arbejder på den private fællesvej for grundejernes regning.
- Grundejeren har det juridiske ansvar for sne- og glatførebekæmpelsen. Det betyder, at du kan gøres erstatningspligtig for uheld på grund af utilstrækkelig snerydning osv. Du skal derfor huske at rydde sne og gruse/salte samt have din forsikring i orden. Spørg evt. dit forsikringsselskab, hvad der kræves af grundejeren.
Kilde: Videncentret Bolius
Typisk lukkede veje
Christian Holm Donatzky fra De Radikale var på tidspunktet for spørgsmålet formand for By- Plan og Miljøudvalget i Helsingør.
Ifølge ham, er langt de fleste private fællesveje karakteriseret ved, at de ikke er gennemkørselsveje, men udelukkende fører hen til boligerne på vejen.
- Rationalet bag, at beboerne skal tage sig af vejen er, at den groft sagt kun gavner beboerne selv og ikke hele samfundet, siger Christian Holm Donatzky.
Vejen gavner groft sagt kun beboerne selv
Desuden kan politikerne ikke graduere skatten i en kommune efter, hvad borgeren trækker på af kommunens ydelser. Der vil hele tiden være noget, som vi hver især ikke selv får glæde af, men som vi bidrager til over kommuneskatten.
Solidarisk system
Det gælder såvel udgifter til pasning af de offentlige fællesveje som det lokale bibliotek, selvom du aldrig låner en bog. Folk uden børn er med til at støtte vuggestuepladser, og husejere betaler lige nu højere grundskyld af deres grund end ejere af lejligheder.
- Ud over, at vi ikke har mulighed for at lave individuelle skatteberegninger, ville det også være utroligt besværligt at opkræve alle forskelligt, fordi der ville være mange andre hensyn at tage end udgifter til lige netop asfalt, siger Christian Holm Donatzky.
- Mest af alt ville det kræve, at vi gjorde op med hele det solidariske skattesystem, og det er ikke noget, vi ønsker, siger han.
Tak til Poul Otterstrøm og Keld for spørgsmålene!