Pia undrer sig: Hvordan fandt vi pludselig hjælpe-milliarder under coronakrisen?

Under coronapandemien er der opstået mange nye udgifter, men hvor kommer pengene til finansieringen egentlig fra?


Hjælpepakker, vacciner og store teststrategier.

Under coronapandemien kom der mange nye udgifter, som politikerne finansierede med den ene milliard efter den anden.

Men hvor kom de mange penge egentlig fra? Det har Pia fra Gladsaxe undret sig over. Hun har derfor skrevet til TV 2 Lorry gennem Spørg Os.

”Hvordan kan vi bruge milliarder af kroner på alt, hvad der vedrører bekæmpelsen af corona? Hvor kommer de fra?”, lyder hendes undren.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Ugens vinderspørgsmål

For at finde svar på Pia Godballes spørgsmål har vi allieret os med Birthe Larsen. Hun er lektor i økonomi på Copenhagen Business School (CBS).

Hun forklarer, at en stor del af finansieringen til coronaudgifter er kommet ved, at Nationalbanken har taget lån på vegne af staten. 

Disse lån foretages overordnet set på to måder: Ved at udstede statsobligationer, der er lån med løbetid mellem to år og 30 år, og såkaldte skatkammerbeviser, der er lån med kortere løbetid.

Det er primært banker, pensionsselskaber og udenlandske investorer, der optager statsobligationer af staten.

Det betyder kort sagt, at investoren låner penge til staten for til gengæld at få udstedt et værdipapir. Staten kan så bruge de penge, som investoren låner ud, i dette tilfælde på udgifter, der er forbundet med coronapandemien.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvad er forskellen på statsobligationer og skatkammerbeviser

Høj kreditvurdering 

Da der under coronapandemien har været negativ rente, er Danmark rent faktisk blevet betalt for at optage disse former for lån.

Men hvordan kan det så være, at der er en god fidus ved at sætte penge i danske statsobligationer og skatkammerbeviser? Det skyldes i høj grad den høje kreditvurdering, som Danmark har, som følge af en stabil økonomi, forklarer Birthe Larsen.

- Vi har en relativ lav udlandsgæld, da vi i de fleste år har overskud på de offentlige finanser. Det vil sige, at vi næsten aldrig bruger mere på offentlige udgifter, end vi hiver ind i skatter. Kun når der er krise, som under finanskrisen eller coronakrisen, accepterer vi som land at optage gæld.

- Mellem finanskrisen og coronakrisen betalte vi, som stat, af på de lån, vi tog under finanskrisen. Og under coronakrisen endte vi med at låne meget mindre, end vi havde regnet med. I 2021 havde vi faktisk overskud på de offentlige finanser, uddyber hun.

Ifølge Birthe Larsen har de mange hjælpepakker, der er blevet udbetalt i forbindelse med coronapandemien, været med til at holde hjulene i gang i den danske økonomi.

Derfor er de mange penge også givet godt ud, vurderer hun. 

- Effekten af hjælpepakkerne reddede 81.000 jobs under første bølge alene, så de har hjulpet til at få sat gang i økonomien og derfor godt givet ud, lyder det fra lektor i økonomi fra CBS, Birthe Larsen.



Seneste Spørg Os artikler