Pernille spørger: Hvorfor fraråder man at få 3. stik umiddelbart efter, man har været smittet?

Vi har undersøgt grunden er til, at man generelt bør vente med at lade sig vaccinere efter en omgang corona - med mindre andre grunde taler for det.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man venter mellem én og tre måneder med at få 3. vaccinestik, efter at man er blevet rask fra en omgang covid-19.

Det undrer Pernille Hammar fra Snekkersten, som har skrevet til os gennem Spørg Os:

- Hvorfor fraråder man at få 3. stik umiddelbart efter, man har været smittet?, spørger hun.

quote Hvorfor fraråder man at få 3. stik umiddelbart efter, man har været smittet?

Pernille Hammar, Snekkersten

Pernille har helt ret i, at man kun kan se anbefalingen, men ikke årsagen hos myndighederne, så vi har spurgt Statens Serum Institut (SSI) om, hvad der ligger bag venteperioden.

Risiko for irritation

SSIs fageksperter oplyser til os:

- Når Sundhedsstyrelsen generelt anbefaler, at man venter med at blive vaccineret til i hvert fald 1 måned efter at man er blevet rask igen, så skyldes det, at infektionen vil medføre en stigning i antistofniveauet, og at der kan være et øget risiko for en kraftig lokalreaktion på indstiksstedet i form af rødme, smerter og hævelse, hvis man vaccineres igen meget tæt på den overståede infektion.

Nyttesløs beskyttelse

Den anden årsag er, at en vaccine efter et corona-forløb ikke rigtigt giver mening, når man ser på nytten:

- Vaccinen vil næppe medføre en længere beskyttelse end den naturlige infektion, og kan derfor betragtes som ”spildt” i denne situation, oplyser SSI.

Dette er et af vores Hurtige Svar

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
  • Kom ind på Spørg Os siden her

3. stik som dokumentation

Udfordringen for familien Hammar er, at de har booket skiferie i uge 7, og at Østrig kræver et 3. stik i coronapasset for at lukke turister ind.

Familiens børn dog er lige nu smittede med corona og har ikke nået at få det tredje stik. Så hvad gør familien?

Tjek om infektion gælder som 3. stik

SSI oplyser, at instituttet ikke generelt kan vurdere, om det er korrekt, at 3. stik vil være en forudsætning for indrejse til et givet land, eller om man også vil godkende to stik og en efterfølgende infektion.

Efter to stik vil både (gennembruds)infektion og et 3. stik medføre en kraftig stigning i antistofniveauet, som vil forlænge beskyttelsen mod covid-19, pointerer SSI.

Derfor kan der være en idé i for familien at tjekke med rejsebureauet, Udenrigsministeriet eller de østrigske myndigheder, om børnene kan komme med ind på to stik og en overstået gennembrudsinfektion (infektion på trods af vaccine, red.).

Kan man tage stikket alligevel?

Der er også den mulighed, at familien alligevel lader børnene vaccinere med 3. stik.

- Hvilken konsekvenser har det, hvis de får 3. stik midt januar?, spørger Pernille Hammar videre.

Ud over risikoen for kraftig irritation på indstiksstedet, som SSI fortalte om tidligere, er der ingen risiko.

- Samlet set er godt muligt og uden særlig risiko at vaccinere med 3. stik tæt efter en infektion, hvis man vurderer, at fordelene for den enkelte samlet set overstiger ulemperne, og at man overholder minimumsintervallet på 4½ måned fra sidste vaccination, således at vaccinen ”tælles med” i vaccinationsserien, oplyser SSI.


3. stik: Hvad hvis man ikke ved, om man er smittet?

Man godt kan lade sig vaccinere, hvis man afventer svar på en test

  • hvis man er nærkontakt *)
  • hvis man bliver testet rutinemæssigt

    *) Hvis man er i isolation, skal man dog afvente enden på denne

  • I den situation vil man godt kunne teste positiv, for eksempel dagen efter det 3. stik.

  • Her har infektionen dog ikke nået at medføre en stor stigning i antistoffer, hvorfor risikoen for en kraftig lokalreaktion er mindre.

  • Vaccinationen vil stadig være ”spildt” i forhold til beskyttelsens længde.


Kilde: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen

Tak til Pernille Hammar for spørgsmålet!


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik