Lars undrer sig: Hvad blev der af alle træerne fra ’Danmark planter træer’?

Tilbage i 2019 blev der i forbindelse med det store indsamlingsshow, ’Danmark planter træer’, samlet penge ind til at plante over en million træer i Danmark. Men mange af dem er endnu ikke kommet i jorden.


1.081.326.

Så mange træer var der råd til at plante rundt omkring i Danmark efter det store indsamlingsshow ’Danmark planter træer’, som blev arrangeret af TV 2 og Danmarks Naturfredsforening tilbage i 2019.

Men hvad er der blevet af de mange træer? Og er de alle sammen blevet plantet?

Lars Nielsen fra Frederikssund har undret sig over, hvad der er blevet af alle træerne fra indsamlingsshowet 'Danmark planter træer'.
Lars Nielsen fra Frederikssund har undret sig over, hvad der er blevet af alle træerne fra indsamlingsshowet 'Danmark planter træer'.

Det har Lars Nielsen fra Frederikssund undret sig over, og derfor har han stillet følgende spørgsmål til Spørg Os:

- Hvad er status her to år efter ’Danmark planter træer’? Er de over 1 million træer blevet plantet som lovet?, spørger Lars Nielsen.

Tæt på mål

Svaret på Lars Nielsens spørgsmål skal vi finde hos den administrerende direktør for Growing Trees Network Foundation, Kim Nielsen.

Growing Trees Network Foundation var nemlig officiel partner i det store indsamlingsshow ’Danmark planter træer’.

Den administrerende direktør i Growing Trees Network Foundation, Kim Nielsen, kan fortælle, at de er tæt på at være i mål med at få plantet alle træerne fra indsamlingsshowet.
Den administrerende direktør i Growing Trees Network Foundation, Kim Nielsen, kan fortælle, at de er tæt på at være i mål med at få plantet alle træerne fra indsamlingsshowet.
De skulle derfor sørge for at komme i mål med at få plantet de mange træer rundt omkring i Danmark i samarbejde med de kommuner, der ønskede at være en del af projektet.

- Status er, at der er blevet plantet cirka 900.000 af træerne fra 'Danmark planter træer', og de sidste cirka 180.000 træer, bliver plantet her i foråret 2022, siger Kim Nielsen.


Følg med på Spørg Os siden

Pause under corona

Selvom langt størstedelen af de træer, der blev samlet penge ind til, er blevet plantet, er Growing Trees Network Foundation altså ikke kommet helt i mål med alle træerne.

- Årsagen har primært været corona. Kommunerne, som meget gerne ville inddrage borgerne i plantningen og udførelsen af selve skovene, har haft udfordringen ved, at de ikke har kunnet mødes med borgerne på grund af restriktioner, siger Kim Nielsen.

Der vokser nye træer op i Skævinge

Et af de steder, hvor der er blevet plantet træer i forbindelse med ’Danmark planter træer’, er blandt andet i Skævinge i Nordsjælland.

Her glæder naturvejleder Anne Johannisson sig over det kommende rekreative område i Hillerød Kommune.
De 46.000 træer, som blev plantet i Skævinge i forbindelse med 'Danmark planter træer', er en del af Æbelholt Skov.
De 46.000 træer, som blev plantet i Skævinge i forbindelse med 'Danmark planter træer', er en del af Æbelholt Skov.
- Lige nu ligner det ikke rigtig en skov, men det kommer det til. Kirsebærtræet her er jo allerede 2,5 meter højt, så om ti år kommer det til at ligne et rigtigt træ, siger Anne Johannisson.

Et af de steder, hvor der fortsat mangler at blive plantet træer, er på en mark i Ballerup. Træerne er dog blevet planlagt til at blive plantet på marken, der ligger ud til Motorring 4, i løbet af 2022.

Et positivt svar

Lars Nielsen fra Frederikssund er glad for at høre, at der er blevet plantet så mange træer, og Kim Nielsen fra Growing Trees Network lover da også Lars Nielsen fra Frederikssund, at alle træener vil blive plantet.
- Alle træer der blev samlet ind til via indsamlingen, er allokeret til de projekter, der er plantet, og dem der bliver plantet her til foråret, så hvert et træ kommer simpelthen i jorden, siger Kim Nielsen.

- Det vil jeg holde ham op på. Jeg må ud at tælle, siger en grinende Lars Nielsen.

Tak til Lars Nielsen for spørgsmålet!

Hvis du undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så stil os et spørgsmål gennem Spørg Os-formularen. Formularen finder du nedenfor. 
Vi undersøger, om de over 1 million træer, der blev indsamlet penge til i 2019, faktisk også er blevet plantet

Ugens vinder



Hvad undrer du dig over?

Seneste Spørg Os artikler