Når vi tænder TV'et om aftenen for at få et overblik over dagens nyheder, mødes vi ofte af en velklædt vært eller værtinde i nyhedsstudiet.
Men hvor festlig skal stylingen egentlig være? Det har flere af jer efterlyst svar på gennem Spørg Os på TV 2 Lorry.
Laila Andersen fra Frederiksberg er en af dem, der undrer sig over, hvorfor nyhedsværterne skal være så dresset op:
Jeg undrer mig hver dag over, hvorfor kvinderne i nyhedsudsendelser skal gå rundt i stilethæle?
- Jeg undrer mig hver dag over, hvorfor kvinderne i nyhedsudsendelser skal gå rundt i stilethæle og ofte lårkort?
Er det kun mig, der synes, det sender et forkert signal, at kvinderne skal være klædt på som til nytårsfest hver dag, når de er på arbejde?, spørger hun.
Det undersøger vi her!
VINDERSPØRGSMÅL
- 5,030 læsere stemte, da Laila Andersens spørgsmål var med i ugens afstemning
- 42 procent eller 2.110 personer stemte det videre til undersøgelse
- Hver onsdag lægger vi en ny afstemning op på Spørg Os siden
- Her kan du også selv skrive et spørgsmål af interesse for hovedstadsområdet, som vi kan undersøge journalistisk.
Den journalistiske uniform
Måden, som nyhedsværterne møder os på hjemme i stuen, har en vigtig betydning for vores opfattelse af dem, fortæller Søren Schultz Jørgensen, der er selvstændig medieforsker i virksomheden Kontrabande.
Ifølge ham er der er to centrale signaler, en tv-journalist skal sende. Det ene er autoritet:
En nyhedsvært skal repræsentere et fag, som man kan stole på
- En nyhedsvært skal repræsentere et fag, som man kan stole på. Studieværter er typisk mere formelt klædt på end gennemsnittet. Her handler det om, at vise at man har gjort sig umage, og man repræsenterer en form for autoritativ (troværdig, red.) position. Måske på en lidt gammeldags og lidt konservativ facon, siger han.
Ifølge Søren Schultz Jørgensen kan man sammenligne den journalistiske uniform med andre professioner, hvor uniformen spiller en rolle. Eksempelvis lægekitlen og politiskjorten. Beklædningen er let genkendelig og signalerer seriøsitet.
Hvad vil værterne selv?
I Politiken i 2019 satte anmelder Rasmus Bech spørgsmålstegn ved DRs nyhedsvært Nina Munk-Perrins skovalg. Var de ''sylehøje stiletter'' hendes eget valg, eller var det efter ønske fra cheferne?
Det blev til en større debat i flere medier, og efter to en halv måned svarede Nina Munk-Perrin på spørgsmålet i et interview med Alt For Damerne.
Hendes svar lød således:
- Jeg elsker en god stilet, men helt lavpraktisk giver det mig faktisk også en bedre holdning. Jeg har tendens til at krumme ryggen og trække skuldrene op.Ud over at det rent rygmæssigt er dumt, så ser det heller ikke særligt imødekommende ud.
Det har jeg blandt andet rettet op på ved at gå med hæle, så for mig er stiletten også et arbejdsredskab, som hjælper mig, sagde hun til Alt For Damerne.
Autoritet eller behagelig samtalepartner?
Det andet signal handler om, at den journalistiske uniform skal hænge sammen med det program, som journalisten er vært for, og den funktion, journalisten har.
- Der er forskel på, om journalisten står i et studie og skal indgå i en iscenesættelse, eller om vi møder reporteren ude i gadebilledet. Her skal journalisterne vise, at de i stand til at begå sig i gadebilledet og passe ind i den kontekst, de er i, fortæller Søren Schultz Jørgensen.
Jo mere formel en ramme, desto større styling af værten.
- For den klassiske nyhedsvært gælder der en konservativt finere, pænere dresscode. Bevæger man sig lidt over i andre typer journalistik og formidling, ser man at dresscoden skifter.
På Sporten kan skjorten hænge uden på bukserne, og både kvindelige og mandlige værter kan fint have sneakers på, siger Søren Schultz Jørgensen.
På Sporten kan værter fint have sneakers på
Værten repræsenterer stemningen
Slår vi over på soft news og de blødere programmer, er det ifølge Søren Schultz Jørgensen et andet signal, der er vigtigt.
Her skal journalistikken ikke blot præsenteres, den skal gå i dialog med borgerne, ofte på en mere underholdende måde, fortæller han:
- Værterne skal stadig være pænt klædt på, men borgerne må godt kunne spejle sig mere i dem. Her er der ikke brug for det samme autoritetssignal, som vi ser hos en klassisk nyhedsoplæser, siger Søren Schultz Jørgensen.
Zapper man rundt mellem kanalerne, vil man opleve forskellige tøjstile og udstrålinger.
En vært på et samtaleprogram vil typisk være ret netutral i sin påklædning, modsat værterne i Vild Med Dans, der glimter på linje med deltagerne.
Et show som X-Factor repræsenterer fest og farver, og det afspejler værten, mens den klassisk klædte nyhedsoplæser skal udstråle seriøsitet.
Men én ting gælder for alle værter:
- Uanset genre er det vigtigt, at man tager sig godt ud, og at man godt selskab, for så bliver seerne hængende, siger Søren Schultz Jørgensen.
''Fuckability'' på TV-skærmen
- Ordet ''fuckability'' er næppe gået hen over hovedet på nogen, hvis man har set dokumentaren ''Metoo: Sexisme Bag Skærmen' om TV 2
- I dokumentaren fortæller flere kvindelige værter på TV 2 værter, hvordan deres udseende var et vigtigt kriterie i forbindelse med deres arbejde på skærmen
- Medieforsker Søren Schultz Jørgensen er sikker på, at debatten påvirker mediehusene og dem, der arbejder på og iscenesætter nyhedsudsendelserne
- Jeg synes, vi oplever en mindre eksplicit seksualisering af værterne i dag, end vi gjorde for nogle år tilbage, siger han.
Form for selviscenesættelse
Frederik Preisler er er partner og kreativ direktør i bureauet MENSCH.
Han har arbejdet med markedsføring i mere end 20 år og har blik for, hvad værterne ønsker at signalere med deres påklædning.
- Det er en form for selviscenesættelse. Nyhedsværter har en journalistisk rolle, og de har brug for en autoritet. Derfor er det pæne sæt deres uniform.
- Der er ingen af os, der forestiller os, at Kaare Qvist går ned og køber ind i sin habit. Vi ved godt, at det er noget tøj, han tager på til den journalistiske rolle, siger Frederik Preisler.
Det samme er tilfældet, når de kvindelige nyhedsværter har høje hæle på.
- Både den kvindelige og mandlige uniform giver en automatisk autoritet. Det her er en person, man kan stole på. Hvis nyhedsværten var normalt påklædt, ville det bare være en person, der læser op, siger Frederik Preisler.
Nyhedsvært med perleslips og fødderne i vand
- Nyhedsværten Bent Jensen var vært på TV-avisen i 1970'erne
- Han blev for at gøre tingene lidt anderledes og med et smil på læben
- Han bar blandt andet et grønlandsk perleslips under en udsendelse, og overraskede de danske seere med sine bare ben, da Danmark havde hedebølge i 1975
- Under udsendelsen sad han og læste op fra et bord i det lave vand i Køge Bugt
- Han var dog stadig ulasteligt klædt over bordet
- Lydmanden har derimod haft mulighed for at tage noget på, som var behageligt at arbejde i
Ude i virkeligheden
Her på TV 2 Lorry ser vores nyhedsudsendelser markant anderledes ud end på de andre kanaler.
Tilbage i 2018 blev det besluttet at rykke nyhedsværterne ud af studiet på Frederiksberg. Idéen var, at værterne - ligesom reporterne - skulle ud i sendeområdet og være tættere på de mennesker, mediehuset betjener.
Morten Kjær Petersen, der er direktør for TV 2 Lorry, forklarer det sådan her:
Den virkelighed, vi rapporterer fra, ligger lige udenfor vores dør
- Den virkelighed, vi rapporterer fra, ligger lige udenfor vores dør. Vi er et regionalt mediehus, og derfor kan vi ligeså godt stå der, hvor det sker. På den måde kommer vi til at være tættere på det område, vi sender fra, end hvis værterne stod inde i et studie bag lukkede døre, siger han.
At stå udenfor og lave en nyhedsudsendelse kan dog give udfordringer, især i vinterhalvåret, når det regner og blæser. Derfor skal værterne også være klædt på til vejret. Det lægger en naturlig dæmper på, hvor festlig den journalistiske uniform bliver:
- Når vi er ude i virkeligheden, er vi nødt til også at ligne, at vi er ude i virkeligheden. Det kan være svært at stå ude i virkeligheden og have høje stiletter på, siger Morten Kjær Petersen.
Muligt autoritetstab
At tage nyhedsværterne ud af studiet er et spændende skridt, mener Søren Schultz Jørgensen.
Han giver point for ambitionen om at bringe værterne tættere på historierne, men mener også, at TV 2 Lorry skal tænke nøje over, om mediehuset taber mere, end det vinder:
- Det centrale spørgsmål er: Hvilket muligt autoritetstab ligger der i det? Det gælder for alle traditionelle professioner, hvor en slags uniform udstråler autoritet.
Man almindeliggør journalistikken, når man tager uniformen af. I nogle situationer kan det være virkelig godt, i andre situationer kan det virke mindre godt, siger Søren Schultz Jørgensen.
Konklusion
Der er signalværdi i nyhedsværternes påklædning.
Ønsket er oftest at udstråle autoritet og seriøsitet i nyhedsudsendelser, mens andre programmer fanger seerne med et mere afslappet udseende.
Vi tager konklusionen med tilbage til Laila Andersen, som stillede vinder-spørgsmålet om værter og festtøj. Hun arbejder som sygeplejerske, og går aldrig i høje hæle, fortæller hun.
Det giver mening, men jeg synes, det er lidt gammeldags
Derfor føler hun, at den konservative dresscode hos nyhedsoplæserne giver en distance til hende som seer. Hun tager svaret til efterretning, men har stadig sine forbehold.
- Det giver mening, men jeg synes, det er lidt gammeldags. I min verden ville det være mere troværdigt, hvis man slappede lidt af i dresscoden, siger Laila Andersen.
Tak for spørgsmålet!