Læserne spørger – Hvorfor rustes vi ikke til krig ligesom svenskerne?

Flere af jer har spurgt os, hvorfor de danske myndigheder, i modsætning til de svenske, ikke gør mere for at forberede civilbefolkningen på krise og krig.


På grund af krigen i Ukraine har flere af jer skrevet til Spørg Os på TV 2 Lorry og spurgt, hvorfor de danske myndigheder ikke har lavet en civilberedskabsplan, som den de har i Sverige, og hvad status er på jodtabletter. 

Tabletterne vender vi tilbage til længere nede i artiklen. Først beredskabsplanen.

Christiane fra Vanløse skriver for eksempel: 

- Der er larmende stille fra myndighederne. Ingen pjecer eller noget. Det er som om vi simpelthen ikke tror, at noget også kan ramme os, siger hun.

quote Det er som om vi simpelthen ikke tror, at noget også kan ramme os

Christiane, Vanløse

Sophie fra Ishøj har denne undren:

- Både i Sverige og Norge og Tyskland er der en liste over, hvad man bør have hjemme som en del af beredskabet. Hvorfor er der ikke sådan en liste i Danmark?, spørger hun.

Følg med på Spørg Os siden

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
  • Kom ind på siden her

Svensk pjece

Vi begynder vores undersøgelse på den anden side af Øresund. Her udsendte de svenske myndigheder nemlig en helt speciel pjece i 2018.

I den kan svenskerne læse, hvordan de skal forholde sig, hvis landet en dag bliver ramt af en større krise eller krig.

I pjecen er der blandt andet en liste over ting, der er gode at have i hjemmet, hvis man skal kunne klare sig selv i en uge eller to. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Den svenske pjece - Hvis krisen eller krigen kommer

I 2018 omdelte myndigheten för samhällsskydd och beredskap, som er at sammenligne med Beredskabsstyrelsen herhjemme, en pjece til 4,8 millioner svenske husstande.


I pjecen kan svenskerne læse, hvordan de skal forholde sig, hvis det svenske samfund rammes af helt eller delvist nedbrud.


Det kan være i situationer, hvor landets strøm- eller vandforsyning går i stykker. Men det kan også være i forbindelse med terror eller krig.


I pjecen kan de svenske borgere finde en oversigt over det, de med fordel kan have liggende for at være klar til en krise- eller krigssituation.


Svenskerne bliver i pjecen rådet til at lave et lager med mad og vand. De opfordres også til at have en lommelygte og batterier liggende, samt noget at lave mad på, hvis induktionskomfuret svigter.


Hvis strømmen går, kan det blive rigtig koldt i et land som Sverige, og borgerne rådes derfor også til at sørge for at have varmt tøj og tæpper liggende.


I en national krise vil borgerne være afhængige af informationer fra myndighederne, og de opfordres derfor til at have en batteridrevet radio, så de kan følge med i den statslige kommunikation.


Ideen med pjecen er, at den svenske civilbefolkning i tilfælde af krise eller krig, er i stand til at klare sig selv, indtil hjælpen når frem.

Ingen planer om krisepjece til danskerne

De danske borgere har, i modsætning til de svenske, ikke modtaget information om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af krig. 

Det er der, ifølge Beredskabsstyrelsen, heller ikke planer om.

- Beredskabsstyrelsen ser aktuelt ikke ind i at udsende en specifik folder målrettet borgernes eget beredskab. Vi har en række generelle anbefalinger ved kriser, bl.a. at man skal tage bestik af sin egen situation i forhold til for eksempel geografi, behov for medicin med videre, oplyser Lars Aabjerg Pedersen, der er chef for kommunikation og varsling hos Beredskabsstyrelsen, i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Lars Aabjerg Pedersen mener, at Sveriges status som alliancefrit land spiller en rolle i forhold til, at borgerne rustes til at kunne klare sig selv.

- Når det er anderledes i Sverige, kan det skyldes en række forhold, herunder særligt at man ikke er medlem af NATO, samt at de geografiske forhold er markant anderledes end i Danmark, oplyser Lars Aabjerg Pedersen.

Sverige har mere og vildere natur end Danmark, og mange bor med stor afstand til beredskabet. Billedet her er fra en svensk skovbrand i oktober 2020.
Sverige har mere og vildere natur end Danmark, og mange bor med stor afstand til beredskabet. Billedet her er fra en svensk skovbrand i oktober 2020.
Foto: Maja Suslin - Ritzau Scanpix

Svenskernes særlige udfordringer

Sammenlignet med Danmark er Sverige lidt mere end 10 gange så stort.

Der bor dog kun dobbelt så mange mennesker.

Det betyder, at afstanden mellem landets byer og borgere er betydeligt større end i Danmark. 

I tilfælde af en større krise, kan det altså tage længere tid for hjælpen at nå frem. 

Herudover kan de store mængder sne, som særligt den nordlige halvdel af Sverige hvert år modtager, medvirke til at afskære yderområderne fra resten af landet. 

Det samme gør sig gældende, hvis landets hovedveje eksempelvis bliver ødelagt ved militære angreb. 

Derfor opfordres svenskerne af deres myndigheder, til at forberede sig på at kunne holde stand på egen hånd.

På side 10 og 11 i den svenske pjece, kan man læse hvad man altid bør have i hjemmet.
På side 10 og 11 i den svenske pjece, kan man læse hvad man altid bør have i hjemmet.
Foto: MSB

Svenskerne har en helt anden krisebevidsthed

Det er ikke kun Beredskabsstyrelsen, der peger på Sveriges manglende medlemskab af NATO som en væsentlig forskel på Sverige og Danmarks risikobillede.

Det gør Jens Wenzel Kristoffersen også.

Han er bosat i Helsingborg, og arbejder som analytiker på Center For Militære Studier på Københavns Universitet.

- Sverige er ikke, som Danmark, medlem af NATO alliancen, og det er nok en af hovedårsagerne til, at de tager deres beredskab så alvorligt. Der undervises eksempelvis i kriseforberedelse en uge om året i de svenske folkeskoler, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

quote Jeg undrer mig over, at danskerne ikke tager det mere alvorligt

Jens Wenzel Kristoffersen, Analytiker, Center for Militære Studier

Jens Wenzel Kristoffersen gør også opmærksom på, at det ikke kun er krig, som de svenske myndigheder ruster befolkningen til. 

Det er samfundskriser generelt, om de så kommer til udtryk som et stort nedbrud i IT-systemerne eller svigtende fødevarelogistik.

Han mener derfor, at den svenske civilbefolkning er bedre rustet til at kunne klare sig selv i en uge eller to, hvis uheldet en dag er ude. 

Noget han mener står i kontrast til danskernes indstilling til deres egen rolle i en krise.

- Jeg undrer mig over, at man ikke tager det mere alvorligt i Danmark. Der er en anden forståelse i den svenske befolkning, om at man skal kunne klare sig selv. I Danmark er vi noget mere naive. Vi tænker ikke, vi kan blive ramt af alvorlige hændelser, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Han understreger samtidig at han ikke har til hensigt at skabe frygt i befolkningen. 

- Min hensigt er ikke at skabe en krigsfrygt eller andet. Jeg mener blot at danskerne mangler en bevidsthed om de her ting, siger Jens Wenzel Kristoffersen. 

Krig er ikke en del af det danske risikobillede

Selvom beredskabsstyrelsen ikke har udarbejdet generelle råd og retningslinjer for, hvordan danskerne skal sikre sig selv i tilfælde af krig, så har styrelsen lavet beredskabsplaner for syv andre risikosituationer.

Krig på dansk jord er nemlig, på grund af vores NATO medlemskab, hverken den største eller eneste trussel mod det danske samfund.

I rapporten ’Nationalt Risikobillede 2022 (NRB)’ har Beredskabsstyrelsen fremhævet de mest alvorlige risici, som Danmark står overfor. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Nationalt Risikobillede 2022 - de 14 farer

Det nationale risiko billede udarbejdes af Beredskabsstyrelsen hvert femte år, og tegner et billede af de alvorligste risici, det danske samfund skal være på vagt overfor. 


I Nationalt Risiko Billede 2022 fokuserer rapporten på følgende 14 risici.


Hændelserne er sorteret alfabetisk

  • Cyberhændelser

  • Ekstrem regn
  • Hedebølge og tørke
  • Husdyrsygdomme
  • Højvirulente sygdomme
  • Maritime ulykker
  • Nukleare ulykker
  • Orkaner og storme
  • Oversvømmelser fra havet
  • Rumhændelser
  • Terrorhandlinger
  • Transportulykker
  • Ulykker med kemiske stoffer
  • Vand- og fødevarebårne sygdomme


Kilde: Beredskabsstyrelsen

De syv beredskabsplaner, der ligger på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, imødegår ikke samtlige alvorlige hændelser, som forudses i det nationale risikobillede. (Se boksen ovenfor)

Beredskabsplanerne handler i stedet om de syv mest almindelige ulykkestyper, som vi danskere skal håndtere.

På hjemmesiden kan man derfor læse om, hvordan man som borger skal forholde sig til brand, oversvømmelser, skybrud, snestorme og orkaner.

Derefter kommer de mere ualmindelige hændelser som et kemisk udslip og sågar en atomulykke med vejledninger for, hvordan man skal forholde sig, hvis det sker.

Fint salt er traditionelt blevet tilsat jod herhjemme for at imødegå jodmangel i befolkningen. Bedre kilder til jod er fisk, skaldyr - og en vitaminpille. Kilde: Samvirke.
Fint salt er traditionelt blevet tilsat jod herhjemme for at imødegå jodmangel i befolkningen. Bedre kilder til jod er fisk, skaldyr - og en vitaminpille. Kilde: Samvirke.
Foto: Nanna Holst - TV 2 Lorry

Kan jod beskytte mod radioaktiv stråling?

Det er ikke kun en beredskabsplan, I har efterlyst. Flere spørger, om vi bør forsyne os med jodtabletter?

Helle fra Bagsværd skriver for eksempel sådan her til Spørg Os på TV 2 Lorry:

- Har Danmark et lager af jodtabletter til hele befolkningen i tilfælde af atomudslip?
Og hvorfor kan de ikke købes i DK? 

I Norge og Sverige kan jodtabletter med 130 mg jod købes i håndkøb og alle familier opfordres til at have dem i hjemmet, skriver Helle.

Jodtabletter kan nemlig virke beskyttende mod visse former for radioaktiv stråling.

Hvad er jod?

Jod er et grundstof, der forekommer i 34 forskellige former, hvoraf alle, på nær en, er radioaktive.

Jod-124 hedder den stabile isotop, som ikke er radioaktiv.

Det er den form for jod, der findes i jodtabletter, vitaminpiller og kosttilskud.

Når man indtager jod-124, optager skjoldbruskkirtlen det. På den måde kan man ’mætte’ kroppen, således de radioaktive former for jod ikke får mulighed for at binde sig til skjoldbruskkirtlen.

Den radioaktive jod vil i stedet blive udskilt af nyrerne, og man vil på den måde mindske risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen.

Det er dog vigtigt at bemærke, at en atomulykke eller -bombe ikke kun medfører et udslip af radioaktivt jod, men også mange andre radioaktive stoffer. Stoffer som jodtabletter ikke beskytter imod.

Stort salg af jodtabletter

Som TV2 skrev i starten af måneden, blev der solgt ualmindeligt mange jodtabletter lige efter at krigen brød ud.

Men selvom jodtabletter kan virke beskyttende mod visse former for radioaktiv stråling, så er der, ifølge Kresten Breddam, der er sektionsleder og chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelse, ikke grund til at hamstre dem.

- Jodtabletter er relevante, når man er tæt på et nukleart ulykkessted, eller når en radioaktiv sky er på vej. Men den situation er Danmark ikke i, udtalte Kresten Breddam til TV 2 den 2. marts.

Netop sandsynligheden for et muligt atomudslip er en af grundene til, at svenskerne anbefales at have et lager af jod i hjemmet.

quote De lande, der opfordrer befolkningen til at have et lager af jod tabletter, er lande med atomkraftværker

Ulla Feldt-Rasmussen, Professor og overlæge, Rigshospitalet

I Sverige er der tre aktive atomkraftværker. 

Ifølge Ulla Feldt-Rasmussen, der er professor og overlæge i endokrinologi på Rigshospitalet, er det grunden til, at de svenske myndigheder opfordrer borgerne til at have jod på lager.

- Reglerne er ikke indrettet efter en situation, som den vi står i nu. Den er der jo ingen der havde forestillet sig. De lande, der opfordrer befolkningen til at have et lager af jod tabletter, er lande med atomkraftværker. Det er altså ikke på grund af frygten for atomkrig, men på grund af risikoen for en kernekraftværks ulykke, siger Ulla Feldt-Rasmussen.

I 1956 blev Atomforsøgsstationen Risø oprettet ved Roskilde Fjord for at forske i fredelig udnyttelse af atomenergi. I 2000 blev det besluttet at stoppe driften af den sidste atomreaktor.
I 1956 blev Atomforsøgsstationen Risø oprettet ved Roskilde Fjord for at forske i fredelig udnyttelse af atomenergi. I 2000 blev det besluttet at stoppe driften af den sidste atomreaktor.
Foto: Marie Hald - Ritzau Scanpix

Jodtabletter risikerer at gøre mere skade end gavn

Det er også værd at bemærke, at jod kun beskytter mod en lille del af den stråling, man udsættes for i forbindelse med en atomulykke eller -bombe.

- Mange folk tror, at hvis bare de tager jodtabletter, så er de beskyttet mod stråling. Men jodtabletter beskytter kun skjoldbruskkirtlen. Desuden er skjoldbruskkirtlen kun særligt følsom hos børn og unge, og tabletterne har derfor begrænset effekt på voksne mennesker, siger Ulla Feldt-Rasmussen.

De tabletter, som Ulla Feldt-Rasmussen taler om, er ikke dem man kan købe i håndkøb.

- De tabletter folk køber, det er vitaminer og kosttilskud med minimale mængder af jod i. Hvis man skal bruge jod til at beskytte sig mod stråling, skal man bruge meget større mængder, fortæller Ulla Feldt-Rasmussen.

Det kræver altså en langt større dosis jod, end den man kan finde i vitaminer og kosttilskud at beskytte sin skjoldbruskkirtel mod stråling. 

Man skal derfor have fat i deciderede jodtabletter, men de er receptpligtige, og det er der en god grund til.

- Det er ikke ufarligt at tage store mængder jod. Man kan faktisk ødelægge sin skjoldbruskkirtel og derved sit stofskifte ved det, siger Ulla Feldt-Rasmussen.

I Danmark har Sundhedsmyndighedernes strålebeskyttelse ansvaret for kontrol og overvågning af radioaktivitet i Danmark.

Det er også dem, der afgør hvorfor og hvornår, det lager af jodtabletter som Beredskabsstyrelsen råder over, skal distribueres ud til danskerne.  

Tak til alle for spørgsmålene!







_

_

Seneste Spørg Os artikler