Katrine undrer sig: Hvor længe skal vi betale negative renter?

Udlånsrenten er steget, så hvorfor skal vi betale negative renter af indeståender, og hvor længe bliver det ved? Det undersøger TV 2 Lorry her.


Renten stiger og stiger.

På blot to år er renten seksdoblet fra 0.5 procent til tre procent på fastforrentede lån, der er de mest udbredte hos boligejere i Danmark.

Men kunder skal stadig betale negativ rente, når de har en opsparing i banken.

Det har fået Katrine fra Amager til at skriv til Spørg Os på TV 2 Lorry:

- Hvorfor betales der stadig negative renter, og hvor høj skal renten være, før bankerne dropper den negative rente?

Det undersøger vi her!

Ugens vinderspørgsmål:

Hvad er negativ rente?

Før vi kommer til svaret, tager vi et kig på renterne. For hvad er nu lige negative renter?

Negative renter betyder kort sagt, at man betaler for at have penge i banken i stedet for at tjene på det.

I 2019 begyndte de danske banker at opkræve negative renter af deres privatkunders indskud over et vist beløb. Siden er de negative renter blevet mere udbredt, og beløbsgrænsen på indlånets størrelse, der udløser negative renter, er faldet til 100.000 kroner.

Hvorfor negative renter?

Hvad er det så, der får bankerne til at opkræve en negativ rente?

Her skal vi rette blikket mod Nationalbanken, forklarer Michael Møller, der er professor ved Institut for Finansiering på CBS (Copenhagen Business School, red.)

- Bankerne sætter deres penge i Nationalbanken. Nationalbanken har en rente, som bankerne følger. Lige nu er den i minus, og derfor er bankerne nødt til at opkræve negative renter fra deres kunder, forklarer Michael Møller,

Bankerne er altså også selv kunder. Bare i en endnu større bank.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Nationalbanken vogter over nogle af de penge, som vi sætter ind i vores egne banker.
Nationalbanken vogter over nogle af de penge, som vi sætter ind i vores egne banker.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvem styrer så Nationalbankens renter? Det gør Den Europæiske Centralbank, som også kaldes ECB. Den danske nationalbank fører en fastkurspolitik overfor euroen og følger derfor også renten, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank.

Lige nu ligger foliorenten i Nationalbanken på minus 0,60 procent. Det vil altså sige, at det koster bankerne penge, når de sætter dem i Nationalbanken.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Hvad er foliorenten?

Banker er business

Ofte forestiller vi os, at bankerne er sat i verden for at hjælpe os, lidt ligesom kommunen, men det er de ikke.

- Banker er forretninger som alle andre. De skal tjene penge, så det nytter ikke noget, at de betaler penge for at have deres (kundernes, red.) penge stående et sted, hvis kunderne ikke også skal betale. Derfor har de negative renter, siger Michael Møller.

 Det er også bankernes argument for at opkræve negative renter fra kunderne.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Michael Møller, Økonomiprofessor, CBS
Michael Møller, Økonomiprofessor, CBS
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bankernes smutvej

Dykker man lidt dybere ned, så er det dog langt fra alle bankernes penge, der havner i Nationalbanken.

Ifølge Finanswatch er det kun hver tiende indlånskrone i de danske banker, der lander i Nationalbanken. Den øvrige del af indlånet er i stedet udlånt til andre banker, deponeret som almindelige kontanter eller placeret i obligationer og aktier.

Ifølge Dagbladet Børsen har analysefirmaet Bankresearch fundet frem til, at bankernes indtægter på kundernes indlån allerede i 2020 oversteg bankernes udgifter ved deres udlån.

Kort sagt: Bankerne driver en overskudsforretning. Det gør de ved at sætte deres penge et andet sted end i Nationalbanken.

quote Bankernes argument for at opkræve negative renter er væk

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det nok til, at bankerne bør droppe den negative rente.

- Bankernes argument for at opkræve negative renter er væk. Det er næsten pinligt, at de negative renter stadig er en ting, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Men ifølge Michael Møller, er der ikke noget at være utilfreds over.

- Folk brokker sig over, at bankerne snyder dem. Men hvis man tager i Føtex, så koster en pose kiks ikke det samme, som Føtex betalte for den. Bankerne er en forretning ligesom Føtex, og derfor er de også nødt til at tjene penge, forklarer økonomiprofessoren.

Nye tider forude?

Fredag blev det et faktum, at Nationalbanken i Danmark nu har den laveste styringsrente i verden. Det sker efter, at centralbanken i Schweiz har hævet sin styringsrente, skriver Finans.

Der er dog udsigt til, at der snart sker noget med den danske rente også.

quote Renten i Nationalbanken kommer til at stige

Michael Møller, Økonomiprofessor, CBS

For nyligt  skrev TV 2, at Saxo Bank som den første bank i Danmark dropper de negative renter.

Ifølge Michael Møller har Den Europæiske Centralbank signaleret, at den er klar til at hæve renten, og så burde Nationalbanken følge med.

- Renten i Nationalbanken kommer til at stige, men jeg tror, at bankernes negative renter hænger ved lidt længere, siger han.

Det er Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk enig i.

- Hvis Nationalbanken hæver renten, så falder bankernes argument endnu en gang. Men bankerne vil ikke sætte renterne op, før konkurrenterne gør det, siger han og slår fast:

- Det giver os en klar indikation om, at der ikke er nok konkurrence på markedet.

Men bankerne er jo en forretning, så er det ikke okay, at de vil tjene flere penge?

- Selvfølgelig vil virksomheder tage den bedste pris, de kan få. Men der må vi som modpol sige, at når konkurrencen ikke er god nok, så går det ud over kunderne, siger forbrugerøkonomen.

Hvad er løsningen så?

- Vi forsøger at lægge et pres på dem. Det bliver tåkrummende pinligt, at de negative renter skal blive ved. Derfor har vi lavet et ti-punktsprogram, hvor vi kommer med vores bud på løsninger, siger Morten Bruun Pedersen

Du kan se Forbrugerrådets ti-punktsprogram i faktaboksen herunder:

Forbrugerrådet Tænks 10 anbefalinger til den finansielle sektor:

Så hvor længe skal vi betale negative renter?

Svaret på Katrines spørgsmål er altså, at den negative rente er styret af Nationalbanken, og derfor opkræver bankerne stadig negative renter til trods for, at de også har penge stående andre steder.

Derudover lyder vurderingen fra Den Europæiske Centralbank, at renten snart vil stige. Det vil på samme tid få Nationalbankens rente til at stige. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det nok til, at de danske banker skal hæve deres renter.

Men bankerne er konkurrerende virksomheder, og derfor kræver det altså, at flere banker hæver renten, før alle vil være med.

Ifølge Michael Møller er det for tidligt at sige, hvornår renterne stiger i bankerne.

- Det kan jeg ikke give et klart svar på. Det er op til bankerne, siger han.

Mange tak til Katrine for spørgsmålet!



Hvad undrer du dig over?

Seneste Spørg Os artikler