Flere af jer undrer jer over, hvilken coronavariant, I er smittede med.
Kate fra Amager en en af dem, der funderer over det:
- Jeg har fået brev fra Sundhedsstyrelsen om at jeg er smittet med covid, men der står ikke, hvilken variant jeg er smittet med?, skriver hun til os i Spørg Os-formularen.
Jeg er smittet med covid, men der står ikke, hvilken variant jeg er smittet med
Stoppede lige inden jul
Statens Serum Institut (SSI) skrev ud d. 22. december, at de ikke længere undersøger alle prøver for varianter:
- På grund af de stærkt stigende smittetal ændrer Statens Serum Institut strategi for test af positive prøver med variant-PCR. Det betyder, at folk ikke længere kan få at vide, om de er smittet med omikron-varianten, oplyste SSI.
TesctCenter Danmarks direktør, Anne-Marie Vangsted, supplerede:
- Frem til søndag den 19. december er alle positive corona-prøver blevet testet med vores variant-PCR-test. Men fra mandag den 20. december variant-PCR-tester vi kun et repræsentativt udsnit af prøverne”, oplyste hun.
Det her er et af vores Hurtige Svar
Regn med at du har omikron
Ud over at det er dyrt at køre alle PCR tests igennem en test for varianter, giver det heller ikke længere den store mening, da forholdsreglerne er de samme uanset corona-type:
- Med sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, er det ikke længere nødvendigt for borgerne at vide, om det er omikron, da de skal forholde sig til smitten på samme måde som før og følge de samme anvisninger fra coronasmitte.dk, siger Anne-Marie Vangsted.
Sådan gør du, når du er kontakt til en smittet person
Gemmer testene
TesctCenter Danmark udtager stadig prøver, der bliver screenet for varianter, men borgerne indvies ikke i resultaterne. Og ingen tests destrueres.
- Lige som de udtagne prøver bliver de ikke-udtagne prøver gemt i Biobanken. På den måde kan man senere teste dem, hvis det bliver nødvendigt, siger Anne-Marie Vangsted.
Tak til Kate for spørgsmålet!