Jørgen spørger: Hvem driver smitten?

Smitten med covid-19 har igen slået rekord, og det er tydligt, at skolebørnene er tilbage efter den forlængede juleferie.

Igen har smitten med covid-19 nået hidtil usete højder, og den medfølgende isolation for mange omkring de (muligt) ramte, har udløst 'corona-kaos' i for eksempel daginstitutioner og hjemmeplejen.

Situationen har fået Jørgen fra Dyssegård til at skrive til os i Spørg Os

- Hvilke aldersklasser er det, som spreder smitten i Covid?

quote Hvilke aldersklasser er det, som spreder smitten i Covid?

Jørgen, Dyssegård

Skolebørnene er i front

Statens Serum Institut (SSI) har netop lagt sin nyeste tendens-rapport ud.

Ifølge rapporten er smitten højest blandt skolebørn i alderen 12-15 år. Herefter følger de 6 til 11-årige og derefter de 3-5 årige.

Modsat tendens

Til gengæld falder smitten blandt de 20-29 årige, og det samme ses i gruppen, der er 70 år og derover.

Det her er et af vores Hurtige Svar

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
  • Kom ind på Spørg Os siden her

Region Hovedstaden hitter

Der er stadig flest smittede i Region Hovedstaden. I uge tre er 3.492 ud af hver 100.000 ramt af corona. 22,5% eller næsten hver fjerde testprøve, viser et positivt svar

Omikron regerer

SSI vurderer, at omikronvarianten for tiden står for 97% af alle nye daglige tilfælde og har siden midt i december været den dominerende variant.

BA.1 og BA.2 er undervarianter af Omikron. Andelen af prøver med BA.2 er vokset kraftigt henover de seneste uger. Siden årsskiftet har SSI samtidig registreret et fald i andelen af BA.1.

Tak til Jørgen for spørgsmålet!


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik