Jens undrer sig: Hvorfor sendes årsopgørelse ikke via e-Boks som alle andre offentlige breve?

Fredag var der op mod fem timers ventetid for at tjekke årsopgørelsen for 2021.

Flere timers ventetid.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, når SKAT frigiver årsopgørelserne, og vi alle sammen skynder os ind for at tjekke, om vi skal af med eller har penge til gode i skat.

I år var da heller ingen undtagelse, da der fredag aften blev åbnet for, at vi kunne tjekke årsopgørelse for 2021.

Fredag aften var der på et tidspunkt op til fem timers ventetid på at se årsopgørelsen, mens der lørdag eftermiddag blev registeret godt tre timers ventetid.

Det oplyste Skattestyrelsen mandag i et opslag på Twitter.

Men hvorfor sendes årsopgørelsen ikke automatisk til ens e-Boks som andre offentlige breve?

Det har undret Jens Hvid fra København SV. 

Derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Hvorfor skal man logge ind på Skat hvert år, når ens årsopgørelse er klar?
Ville det ikke aflaste systemet, hvis Skat sendte ens årsopgørelse til e-Boks, og dem, som skal ind og ændre det, så må logge ind via skat? Så slipper folk for at sidde i kø i timevis?, spørger han.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Dine data er sikre hos os som public service-mediehus. Læs mere om cookies i svaret her.

Tast Selv er nøglen


For at få svar på Jens Hvids spørgsmål, har TV 2 Kosmopol kontaktet Skattestyrelsen.

Og styrelsen genkender da også ordlyden i spørgsmålet fra Jens Hvid.

Faktisk i så høj grad, at man har udgivet en video på de sociale medier, hvor de netop svarer på, hvorfor man ikke lægger årsopgørelse i e-Boks, men i TastSelv.

- Det gør vi ikke, fordi at du i TastSelv har mulighed for at se og eventuelt rette din årsopgørelse og betale en eventuel restskat på samme tid, lyder svaret i videoen.

Til TV 2 Kosmopol uddyber Jan Møller Mikkelsen, som er underdirektør i Skattestyrelsen, i en skriftlig udtalelse:

- Vi bruger TastSelv, fordi vi gerne vil have, at borgerne både kan se og eventuelt rette i årsopgørelsen, betale en eventuel restskat og se skatteoplysningerne osv.

- Det er ikke noget, som vil kunne komme i e-Boks, og derfor vil mange borgere alligevel skulle ind på TastSelv. I TastSelv får borgerne også en række hjælpetekster, som ikke vil fremgå af en pdf-version af årsopgørelsen.

Lange køer – også i år

I år har der lige som de forgående år været rift om at få tjekket årsopgørelsen. I alt blev opgørelserne tjekket mere end 2,5 millioner gange henover weekenden alene.

Skattestyrelsen oplyser til TV 2 Lorry, at der torsdag morgen klokken 08.00 var registreret knap 3,8 millioner logins på TastSelv. 

Der er ikke tale om unikke brugere, så samme person kan have logget ind flere gange.

Ifølge Ritzau forventes det, at tre fjerdedele af skatteborgerne skal have tilbagebetalt overskydende skat, mens den sidste fjerdedel har en restskat, der skal betales.

Skattestyrelsen udbetaler løbende overskydende skat i takt med, at årsopgørelserne ændres. Første udbetaling af overskydende skat sker i år den 8. april.

Sidste frist for at ændre årsopgørelsen er i år den 1. maj 2022.

Tak til Jens Hvid  for spørgsmålet. Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistiks, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik