Institut for Menneskerettigheder: København blandt de dårligste i Europa

Sammenlignet med eksempelvis Athen, London, Paris og Madrid ligger København i bund, når det drejer sig om bevægelseshæmmedes adgang til en almindelig bus, mener Institut for Menneskerettigheder.

Hvorfor er København så svær en by for personer med handicap at bevæge sig rundt i?

Det har en af TV 2 Lorrys brugere flere gange undret sig over.

- Bare tag et eksempel som en kørestolsbruger, der skal med en helt almindelig bus, siger Iben Engberg.

Og både Dansk Handicapforbund og Institut for Menneskerettigheder er enige. 

Sidstnævnte har netop udgivet en rapport, som blandt andet konkluderer, at det er mere besværligt for mennesker med bevægelseshandicap at stige på bussen i København, end det er i alle andre europæiske hovedstæder.

Du kan selv komme med en undren, du gerne vil have vi undersøger. Spørg Os her

Kørestolsbruger: Ikke nemt at begive sig ud spontant

Vi satte os for selv at undersøge sagen sammen med en kørestolsbruger, Ulla Trøjmer, som vi mødte en formiddag i Valby.

- Der er alt for mange overvejelser i forhold til at være spontan og tage bussen alene. Det handler om rampen ind til bussen. Den er manuel og skal trækkes ud. Så man skal bruge kræfter for at gøre det. Og som kørestolsbruger kan jeg ikke gøre det selv, siger Ulla Trøjmer.

De manuelle ramper i busserne begrænser kørestolsbrugeres lyst til spontane ture alene. Foto: TV 2 Lorry
De manuelle ramper i busserne begrænser kørestolsbrugeres lyst til spontane ture alene. Foto: TV 2 Lorry

Forskellige regler omkring arbejdsmiljø og sikkerhed betyder, at buschaufføren ikke må forlade sit sæde for at hjælpe med den manuelle rampe. 

Det betyder, at kørestolsbrugeren er afhængig af hjælp fra tilfældige forbipasserende ved stoppestedet eller andre passagerer i bussen.

quote - Det er jo ikke alle, som har mod på at spørge, om folk vil hjælpe. Og man ved jo ikke, om der er nogle inde i bussen, der har lyst til at gøre det.

Ulla Trøjmer, Kørestolsbruger

- Det er jo ikke alle, som har mod på at spørge, om folk vil hjælpe. Og man ved jo ikke, om der er nogle inde i bussen, der har lyst til at gøre det. Under alle omstændigheder skal det i hvert fald være et tidspunkt på døgnet, hvor du kan regne med, at der er nogle i bussen. Eller hvor der er nogen på vejen. Ellers kan du være lidt lost, siger Ulla Trøjmer.

Og vi kan ved selvsyn konstatere, at Ulla Trøjmer henholdsvis må råbe ind i bussen efter hjælp og få hjælp af folk på fortovet, da hun tager forskellig busser fra og til Valby Station.

- Jeg synes ikke, det er okay. Nu har jeg rejst en del i udlandet. Der er det muligt at lave en rampe, der kører ud som et trin. Bare ved, at jeg trykker på en knap, så kommer den selv ud.

Altså en fuldautomatisk elektrisk rampe fremfor en manuel. 

- Det fungerer andre steder, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare kan gøre det herhjemme. Så alle har nemmere ved at komme ind og ud af en bus, siger hun. 

Hvad betyder det for ens lyst til at begive sig spontant ud alene? 

-  Der er ikke det nemmeste, slutter Ulla Trøjmer.

Institut for Menneskerettigheder: Kan være i strid med handicapkonventionen

Udfordringerne for kørestolsbrugere kan være i strid med handicapkonventionen, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder, som også peger på elektriske ramper og hjælp fra buschaufføren som helt enkle ting, der kunne løse problemet.

- Det er sådan, at mennesker med handicap i Danmark i langt overvejende grad er henvist til et særsystem. Altså særordninger, handicapkørsel, ordninger, hvor man ikke kan være spontan, hvor man skal bestille tid i forvejen, hvor man ikke kan rejse med sine venner osv. osv. Hvis man kigger ud i Europa bredt, er der rigtig mange steder, hvor man har fundet løsninger. Så det er svært at se, at det samme ikke skulle kunne lade sig gøre i Danmark siger chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder, Nikolaj Nielsen.

Dansk Handicapforbund: Det skyldes manglende vilje

Dansk Handicapforbund undrer sig over, at man ikke taget det langt mere alvorligt.

- Vores medlemmer har nogle gang været i USA og rejst rundt. Så er de kommet tilbage og har givet udtryk for, at de slet ikke følte sig som handicappede derovre. Det er den måde, det foregår i mange andre lande, som gør, at de føler sig mere ligestillede med andre mennesker, siger redaktør i Dansk Handicapforbund, Bente Rødsgaard.

Hvad siger det om Danmark, synes du?

- Det siger det om Danmark, at alt er utroligt besværligt, når det gælder mennesker med handicap. Jeg har ikke noget godt bud på, hvorfor det er sådan. Det er en manglende vilje til at tage det her alvorligt eller man synes måske, det drejer sig om for få mennesker, siger Bente Rødsgaard.

Handicapordfører: Selvfølgelig kan det lade sig gøre

Socialdemokraterne på Christiansborg henviser også til elektriske ramper som en del af løsningen på at gøre det nemmere for kørestolsbrugere at tage bussen alene.

- Det er da en kæmpe udfordring, at man ikke tænker det ind, når man investerer i en ny bilpark. At gøre det optimalt for alle mennesker at bruge byen. Det er jo ikke kun mennesker, som sidder i en kørestol, der har udfordringer med det. Det er jo også gangbesværede og mennesker, som er kommet til skade, siger Socialdemokraternes handicapordfører, Camilla Fabricius.

Hun opfordrer både Movia og landets andre busselskaber til at prioritere hensynet til bevægelseshæmmede langt større - og endnu engang se nærmere på muligheden med elektriske ramper.

- Når det kan lade sig gøre i andre byer rundt omkring i verden, kan det selvfølgelig også lade sig gøre i København, siger hun.


Movia følger udviklingen på området

Trafikselskabet Movia er langt fra overbevist.

- Hvis man finder ud af, at man gerne vil i biografen eller på café med en ven, så skal man først alliere sig med en hjælper og ikke bare spontant tage med bussen?

- Så er det jo rart, at man har en ven med, som man skal med på café. Så må vennen hjælpe, siger flextrafikchef i Movia, Jens Peter Langberg.

Hvad hvis vennen bor i Hvidovre og man selv bor på Frederiksberg?

- Hvis man ikke har en til at hjælpe sig med klappen, så kan man ikke komme med nej, siger Jens Peter Langberg.

Movia har overvejet elektriske ramper i busserne, men droppet det på grund af flere ting. 

En af dem er hensynet til den øvrige færdsel.

- Vi kan se, at der bliver kørt stærkt på cykelstierne, og der er meget mylder i trafikken. Sådan en automatisk rampe er ikke noget, man bare indfører. Det er noget, vi skal have tænkt rigtig grundigt over, siger Jens Peter Langberg, som dog ikke vil udelukke automatiske ramper i fremtiden.

- Vi har nogle busser på Fyn, hvor man har prøvet de her ting af, og det følger vi meget grundigt fra Movias side, siger Jens Peter Langberg.

Trafikselskabet Movia er ejet af 45 kommuner og to regioner på Sjælland. 

Det er altså kommunalt og regionalt valgte politikere, som har både ansvaret og det sidste ord.

Undrer du dig også over noget?

Vi vil gerne dække mange forskellige emner, så hvis du går med et konkret spørgsmål om noget andet, som du savner svar på, så stil det i boksen.

Hvis spørgeformularen ikke vises, kan du finde den her.

Måske er det dit spørgsmål, der bliver valgt ud og stemt videre til undersøgelse næste gang.