I 30 år har 'Frihedsgudinden' stået i en have i Helsingør: Her er forklaringen

I 30 år har der stået en 4.5 høj statue af Frihedsgudinden i en have i udkanten af Helsingør. Og der gemmer sig både en lang og farverig historie bag.

Søfartsmuseet, Kronborg og fulde svenskere. 

Helsingør har mange attraktioner, men en af de mere oversete er en 4.5 meter høj statue af Frihedsgudinden, der nu i 30 år har stået i en have i idylliske omgivelser i udkanten af Helsingør. 

Og selvom det kan virke som en kuriøs ting at finde en mindre udgave af den ikoniske statue lige netop dér, så er statuens vej til haven i Helsingør ikke bare lang, den er også ualmindeligt farverig. 

Haven og statuen tilhører 60-årige Peter Thao, der driver et værksted for Amerikanerbiler, og historien starter for 30 år siden i det nordlige Sverige. 

- Jeg var til racerløb i Norrland, der ligger i den mest nordlige del af Sverige. Her læste jeg i avisen, at et museum med amerikansk kultur var gået konkurs, og de skulle derfor sælge ud af hele deres udstilling. Det var en sørgelig historie. Men efter jeg kom hjem grublede jeg lidt over det, og jeg besluttede mig så for at købe nogle af deres ting - og en af de ting var statuen, fortæller Peter Thao. 

Stor statue, lille varevogn

Han satte kursen stik nord i en varevogn, og betalte 'mange, mange penge' og efter møje og besvær fik han kørt statuen hjem til sin nye plads i haven i Helsingør. 

Men efter Frihedsgudinden var kommet sikkert hjem, opstod der et problem. Peter og hans kone var nysgerrige for at vide mere om statuens historie. 

Foto: Privat
Foto: Privat

De så derfor ingen anden udvej end at bevæbne sig med billeder af deres statue og flyve til New York og Ellis Island, hvor den rigtige Frihedsgudinde står placeret. 

- På Ellis Island viste vi dem billeder af vores statue, og det fik dem op på mærkerne. Vi kom ned i en kælder, hvor vi blev udspurgt om, hvor vi havde vores statue fra. Men efter jeg fik forklaret min del af historien, hjalp de med at stykke den resterende del sammen, siger Peter Thao.

Fra Los Angeles til Helsingør

- De kunne se, den var original fra USA. Og de mente, den formentlig havde stået på rådhuset i Los Angeles oprindeligt. For da den originale Frihedsgudinde blev bygget, blev et spejderkorps bedt om at lave mindre versioner til alle stater i USA, og de mente, min statue var derfra, fortæller han. 

Men Peter sejlede ikke kun fra Ellis Island bevæbnet med en god historie. Under statuens tur fra Amerika til museet i Sverige, var glaskuplen i statuens hånd nemlig gået i stykker. Men de hjælpsomme amerikanere gav ham de originale tegninger til den, så hun kunne blive komplet som ved sin skabelse for over 100 år siden. 

En god handel

- Til min 40-års fødselsdag fik jeg en ny kuppel, der var blevet lavet af en glaspuster, og ja, så har hun sådan set bare stået der lige siden, fortæller Peter Thao. 

Og selvom hun ikke var billig at købe i sin tid, så har hun været alle pengene værd. For udover den gode historie, har hendes placering i haven nemlig sparet ham for penge på andre områder. 

- Jeg har aldrig skulle brugt penge på reklame siden, så i længden har det egentlig været en rigtig god handel. 


Undrer du dig over noget?

Så stil os et spørgsmål i boksen her. Måske bliver det dit spørgsmål, vi undersøger næste gang













Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Oplev

fiskeørn

Flot jubilæum: Nu er den første fiskeørn landet i reden i Gribskov

Autocamper i Nordhavn

playNy autocamper park i København skal tiltrække turister

Skærmbillede 2021-03-18 kl. 22.32.33

Verdens længste skaterbane tager form i Høje-Taastrup

Nivaagaards Malerisamling

Stiger, kighuller og 3D rundtur: Kulturlivet tilpasser sig restriktioner

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere