Hvorfor er Dragør kommune ikke med i samarbejdet om dumpning ved Køge Bugt?

Først gik fem, så syv kommuner omkring Køge Bugt sammen om en protest over blandt andet dumpningen af slam fra Lynetteholmen. Nu undrer folk i Dragør sig over, at deres kommune ikke er med.

Sidst i januar dannede borgmestrene fra syv kommuner, der ligger ud til Køge Bugt, en alliance mod anlægget af den kunstige ø Lynetteholm og en række andre planer, der kan påvirke miljøet i bugten.

Dragør er den nordligste kommune med kystlinje ud til Køge Bugt, men kommunen ikke med i alliancen.

De syv borgmestre i alliancen er:

  • Køge: Marie Stærke (S)

  • Greve: Pernille Beckmann (V)

  • Solrød: Emil Blücher (LA)

  • Stevns: Henning Urban Dam (S)

  • Vallensbæk: Henrik Rasmussen (K)

  • Ishøj: Merete Amdisen (S)

  • Brøndby: Kent Max Magelund (S)

Det har fået flere Dragør-borgere til at undre sig. En af dem er Dirch Hansen, der har skrevet til os gennem Spørg Os

- Hvorfor er Dragør kommune ikke involveret i samarbejdet om dumpning i Køge Bugt? 

Er man ikke inviteret og/eller har Dragør kommune sagt nej til at deltage, og det med hvilken begrundelse?, spørger han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brug tegnene  zoome ind og ud på kortet ved at bruge + og -

Var ikke inviteret

Vi har kontaktet Dragør Kommune, som henviser til et opslag i Facebook i gruppen Dragør News.

Her har en anden borger delt TV 2 Lorrys artikel om alliancen og spurgt borgmester Kenneth Gøtterup (K), hvor Dragør er i det samarbejde?

Svaret fra Kenneth Gøtterup lyder:

- Dragør er ikke her og nu med i denne alliance, og der har ikke været en forespørgsel til os. 

Jeg har i dag skabt en kontakt til en af de andre borgmestre, som jeg senere på dagen skal drøfte sagen med og for en vurdering af, om Dragør kommune skal gå med ind i sagen, og om de andre kommuner, der har dannet en gruppe, ønsker flere kommuner med i dialogen, skriver borgmesteren.

Dette er et af vores Hurtige Svar

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
  • Kom ind på siden her

På dagsordenen snart

Dragør kommune oplyser til os, at politikerne i Økonomiudvalget skal drøfte emnet på deres næste møde i udvalget. Det er d. 23. februar 2022.

Borgmester Kenneth Gøtterup (K) skriver selv om det under opslaget i Dragør News:

- Som opfølgning på ovenstående vil Økonomiudvalget/Kommunalbestyrelsen på møde i februar måned, få en drøftelse af, om Dragør kommune skal tilslutte sig de andre kommuner.

Få et overblik over anlægget af Lynetteholm her

Alliancen er vokset

Til at begynde med gik de fem sydligste kommuner omkring Køge Bugt - fra Ishøj til Stevns - sammen om at protestere mod, at der der blev dumpet opgravet slam fra Lynetteholm-området i Øresund ud for bugten.

Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre kommuner fik først øjnene op for alliancen, da Kim fra Brøndby skrev til os med sin undren i Spørg Os:

- Vi hører kun Køge og andre kommuner ytre sig kritisk. Jeg finder det meget mærkværdigt, at så stor en potentiel miljøskandale ikke har alle Køge Bugt kommuners højeste prioritet.

Det viste sig, at de tre kommuner ikke havde opdaget samarbejdet , eller ikke var sikre på, om de var inviterede. 

I dag er Vallensbæk og Brøndby med i alliancen, og Dragør overvejer nu sin stilling.

Derfor skal gytjen (slammet) fjernes

  • Den store mængde gytje skal graves op for at gøre plads til Lynetteholms perimeter.

  • Havbundsmaterialet ved Lynetteholm er nemlig for blødt til at sikre et stabilt fundament for halvøen med en omkreds på syv kilometer, og det skal derfor erstattes af sand. Herudover skal en sejlrende uddybes.

  • En lille del af gytjen er så forurenet, at det bliver deponeret på land i et eksisterende havneslamdepot på Refshaleøen. Resten er enten rent eller delvist forurenet, og det skal dumpes i Køge Bugt på to såkaldte klappladser.

  • Det skal ske frem til slutningen af marts 2022 og igen i vinterhalvåret 2022/2023. Dumpningen af gytjen gør nemlig mindst skade i de mørke måneder.

Hvidovre står udenfor

Hvidovre har en anden tilgang til udviklingen i Køge Bugt, end kommunerne i alliancen, da kommunen selv har store fremtidsplaner om at opbygge ni kunstige holme i havet ud for Avedøre Holme.

Holmene skal både huse virksomheder og et nyt underjordisk renseanlæg, der skal håndtere hovedstadsområdets spildevand. 

Planerne betød, at den udvidede alliance  ikke inviterede Hvidovre kommune til det stiftende møde.

Anders Wolf Andresen sagde dengang til os, at han gerne vil i dialog med de øvrige kommuner.

- Jeg ville gerne have været med, men jeg vil også gerne tale med københavnerne om det, for vi skal sørge for, at vi gør det miljømæssigt ordentligt for vores havmiljø. Og jeg vil gerne være forsikret om, hvad det er for noget jord, de faktisk lægger ud, og hvad det får at betydning for havmiljøet, sagde Anders Wolf Andresen.

By & Havn forsikrer

By & Havn forsikrer, at de har lavet et grundigt baggrundsmateriale, og at der ikke vil være skadelige virkninger ved projektet. Flere kommuner føler sig dog bekymrede over den miljømæssige påvirkning, som gytjen kan have for havmiljøet.

- Vi har haft en god og konstruktiv dialog med både de danske og svenske myndigheder, samt repræsentanter for kommunerne langs Køge Bugt. På den baggrund har vi drøftet, hvordan klapningen skal foregå, hvordan den skal overvåges og hvilke kriterier, der skal stilles for at sikre, at klapningen foregår i overensstemmelse med anlægsloven, siger Ingvar Sejr Hansen, der er udviklingsdirektør i By & Havn.

Tak til Dirch Hansen for spørgsmålet!


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik