Gert undrer sig: Hvorfor er den røde løber rød og ikke en anden farve?

Vi kender alle sammen begrebet 'rød løber', men hvorfor er den egentlig rød? Det undrer Gert Andersen fra Frederiksværk, som har bedt os undersøge sagen.

Vi har vænnet os til begrebet 'rød løber', som festlige begivenheder med kongelige, kendisser og kameraer, der blitzer dem gående og stående på en stribe rødt stof.

Men hvem har egentlig bestemt, at løberen lige præcis skal være rød?

Det undrer Gert Andersen fra Frederiksværk, som har skrevet til os gennem Spørg Os 

quote Hvorfor er den lige rød og ikke en anden farve?

Gert Andersen, Frederiksværk

- Jeg kom til at tænke over, at når for eksempel Dronningen kommer, så lægger man den røde løber ud. Men hvorfor er den lige rød og ikke en anden farve?, spøger han.

Dette er et af vores Hurtige Svar

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
  • Kom ind på siden her

Det gamle Grækenland

Den britiske tæppehandler, The Rug Seller, har dykket ned i historien og mener at kunne spore den første røde løber helt tilbage til antikkens Grækenland:

I tragedien 'Orestien' som er skrevet af Aischylos, vender kong Agamemnon hjem fra krigen i Troja og bliver budt velkommen af sin hustru Klyteimestra med et rødt tæppe, som hun har lagt foran hjemmets dør.

Allerede på det tidspunkt, omkring 500 år før vores tid, var rød en eksklusiv farve, lavet på kostbare farvestoffer som purpur og karmoisinrød. 

Gennem historien er røde stoffer og tæpper ofte blevet brugt af malere, der har villet signalere magt og rigdom i deres billeder.

Den røde løber rulles ud for Englands Dronning Elizabeth og Prins Philip i Kastrup Lufthavn i 1960, da verden blev formidlet i sort og hvidt.
Den røde løber rulles ud for Englands Dronning Elizabeth og Prins Philip i Kastrup Lufthavn i 1960, da verden blev formidlet i sort og hvidt.
Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix

Moderne rød løber

Firmaet bag det luksuriøse eksprestog 20th Century Limited var angiveligt de første til at bruge røde løbere som et eksklusivt sted at gå. 

I 1902, da togforbindelsen mellem Chicago og New York blev indviet, blev røde løbere rullet ud til passagerene på stationerne i begge byer.

Formålet var at hjælpe passagerene med at finde vej, samtidig ned at de skærmede de fine gæster for snavset på perronen.

Instruktøren Thomas Vinterberg på den røde løber sammen med andre udenlandske instruktører i 2014. Filmen Jagten var nomineret til en Oscar for 'Bedste Udenlandske Film'.
Instruktøren Thomas Vinterberg på den røde løber sammen med andre udenlandske instruktører i 2014. Filmen Jagten var nomineret til en Oscar for 'Bedste Udenlandske Film'.
Foto: Joe Klamar - AFP/Ritzau Scanpix

Oscar uddelingen

The Academy Awards - det, som vi kalder Oscar-uddelingen - er nok den organisation, der har gjort den røde løber mest berømt og glamourøs.

Den rullede de røde løbere ud første gang i 1961 i Kodak Theatre, men det var på en måde lidt hemmeligt for andre end deltagerne, da fjernsynet stadig sendte i sort og hvidt.

Ligesom på togstationerne var idéen at gøre det let for de inviterede gæster fra filmverdenen at vide, hvor de skulle bevæge sig hen. 

Dronning Margrethe ankommer til gallapremiere på Margrete den første i Imperial Bio i København, september 2021. Har har biografen valgt en kongeblå version af 'rød løber'.
Dronning Margrethe ankommer til gallapremiere på Margrete den første i Imperial Bio i København, september 2021. Har har biografen valgt en kongeblå version af 'rød løber'.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Nogle år senere tog stjernedyrkelsen fart, og i 1966 kunne seerne så også se den røde farve på løberen, fordi farvefjernsynet omsider var opfundet

I dag er navnet ændret til Dolby Theatre, men den røde løber spiller stadig en central rolle. Den skal fylde mere end 16.500 kvadratmeter, og det tager flere dage at rulle den ud.

Men behøver den nu også at være rød?

Nej, faktisk ikke. Man kan sagtens lave 'rød løber' i andre farver end rød.

Til gallapremiere på Anders Matthesens Ternet Ninja 2 i Imperial i København, matchede løberen det nye design på filmens ternede hovedperson.

Anders Matthesen med fans på en ternet rød løber til gallapremieren på Ternet Ninja 2 i Imperial i København, august 2021.
Anders Matthesen med fans på en ternet rød løber til gallapremieren på Ternet Ninja 2 i Imperial i København, august 2021.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Konklusion

Så selvom vi stadig kalder det for 'rød løber' er det mere fænomenet end farven, der er det vigtige, når vi underholdes af, at kongelige og kendisser stille op foran kameraerne.

Tak til Gert Andersen for spørgsmålet!


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik