Gert undrer sig: Hvordan fastsætter man prisen for en tur over Øresundsbroen?

Hvordan fastsætter man prisen på en tur frem og tilbage over Øresundsbroen - og hvem bestemmer den? Det undrer Gert Gregor sig over, og derfor har TV 2 Lorry undersøgt sagen.

Øresundsbroen har i 20 år lagt stål og beton til, at danskere let kan besøge nabolandet på den anden side af Øresund - og at svenskerne let kan besøge Danmark.

En køretur til den anden side af sundet og tilbage igen koster dog 790 kroner - en enkelttur koster 395 - og netop prisen er faldet Gert Gregor fra Søborg for brystet.

quote Da Øresundsbroen i sin tid blev åbnet, var det for at fremme integrationen i Øresundsregionen. På mig virker det som om, at Danmark og Sverige ønsker det modsatte

Gert Gregor

- Tilbage i 2005 til 2007 rejste jeg flere gange om ugen til Lund eller Århus via enten Storebæltsbroen eller Øresundsbroen. Dengang var priserne stort set ens, og jeg synes endda at erindre, at Øresundsbroen var billigere, siger han til TV 2 Lorry.

Gert måtte dog for ganske nylig løfte øjenbrynene, da han så, hvad prisen er for en billet tur/retur i 2021.

- Da Øresundsbroen i sin tid blev åbnet, var det for at fremme integrationen i Øresundsregionen. På mig virker det som om, at Danmark og Sverige ønsker det modsatte, siger han.

Det har fået Gert Gregor til at benytte sig af TV 2 Lorrys Spørg Os-side, hvor hans spørgsmål om, hvem der prissætter Øresundsbroen - og hvad der har indflydelse på priserne - har slugt størstedelen af stemmerne.

Følg med på Spørg Os siden

Hvem bestemmer prisen?

For at blive klogere på, hvorfor det koster, som det gør at køre over Øresundsbroen, skal vi først en tur tilbage i tiden.

1. juni 2000 åbnede broen endelig efter mange års byggeri. Det havde kostet cirka 30,1 mia. kroner - i 2000-priser - at bygge broen, forklarer Berit Vestergaard, der er salg- og markedsdirektør på Øresundsbron.

- Byggeriet blev ikke finansieret via skattemidler, men gennem lån, der nu tilbagebetales gennem gebyrer fra alle, der bruger forbindelsen. Ved årsskiftet stod der cirka 9,7 milliarder kroner tilbage i lånet, siger hun.

- Udover tilbagebetalingen er løbende investeringer og vedligeholdelse også påkrævet for at holde forbindelsen åben og sikker døgnet rundt - og for at broens levetid skal være så lang som muligt.

20200630-150920-L-1920x1079we
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det er de to statsejede virksomheder Sund & Bælt Holding A / S i Danmark og SVEDAB AB i Sverige, der udpeger medlemmer til konsortiets bestyrelse, og det er bestyrelsen, der træffer beslutningen om, hvordan priserne skal være.

Og når der bliver taget stilling til det, så sker det ud fra en konkret vurdering af markedssituationen og tilbagebetalingsperioden.

Priserne fastsættes altså med det udgangspunkt, at der fortsat bliver betalt af på broen - men hvornår er vi så færdige med det?

- Med nuværende prisniveauer og udvikling i trafikmængder forventer vi, at hele forbindelsen bliver tilbagebetalt i 2050, hvilket er i tråd med den oprindelige plan, lyder svaret.

Hvad så med den gode intention?

En del af Gert Gregors store undren går dog også på, at de høje priser i følge ham ikke medvirker til at fremme, at danskerne og svenskere rejser mellem hinandens lande.

TV 2 Lorry har derfor spurgt Berit Vestergaard, hvordan hun forholder sig til den kritik:

- Øresundsbro Konsortiets mission er at eje og drive en sikker og moderne forbindelse, som hver dag bidrager til mere brobygning i regionen ved hjælp af vores kunder - i arbejdsliv, studieliv, erhverv og fritid, svarer hun.

- Det er selvfølgelig i vores største interesse, at rejser over broen stiger, og at regionen styrkes, men samtidig skal vi sikre en kommercielt forsvarlig forretning, så forbindelsen kan betales.

Berit Vestergaard påpeger, at BroPass-aftalen er til for, at tilbyde billigere priser til dem, der ofte bruger broen.