Denne historie blev udgivet første gang efter stormen Malik i slutningen af januar 2022.
Vi mener, at svaret er værd at genudgive i lyset af stormen Pia, der lige nu raser over Danmark.
Stormen Malik har sat sine spor rundt omkring i hovedstadsområdet efter weekendens massive vindstød og stormflod.
For at dæmpe konsekvenserne af stormen brugte flere kommuner de såkaldte watertubes til at sikre kysten mod oversvømmelser.
Men hvad er en watertube egentlig, og hvordan virker det? Det har Anne fra Frederiksberg undret sig over:
"Er det vores drikkevand, der fyldes i de “watertubes”, der nu bruges overalt til at beskytte mod oversvømmelser? Hvor tømmes vandet ud? Er det en holdbar strategi i større skala - eller er det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen?," skriver hun til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.
Vi har undersøgt sagen!
(Artiklen fortsætter under boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Hvad er en watertube?
Så hvordan fungerer disse store lyserøde pølser mod storm og oversvømmelse?
Vi har talt med Henrik Kellermann Hansen, der er projektleder i Nofloods Environment Solutions. Firmaet har produceret de watertubes, der blev brugt i blandt andet Roskilde, Skovshoved og Frederikssund under stormen.
Han forklarer, at watertubesene er lavet af to sæt slanger, som er forbundet inde i hinanden og igen forbundet ved siden af hinanden.
- Ved hjælp af en højtrykspumpe fyldes de med vand fra havet, og så bliver de låst fast til grunden ved hjælp af deres tyngde.
Typisk er det kommunerne, der står for finansieringen, og beredskaberne, der står for udlægningen af watertubesene. Det varierer dog fra kommune til kommune, hvordan man vælger at løse opgaven.
(Artiklen fortsætter under billedet)
2,4 ton per meter
Den store vægt gør, at de kan modstå vandets tryk fra havet.
Ved Roskilde Fjord vejede slangerne uden vand 3,5 kg per løbende meter. Efter påfyldning af vand i slangerne vejer de 2,4 ton per meter. De store tubes kan modstå vand til omkring en meters højde.
- Så længe oversvømmelsen ikke overstiger den kapacitet, som watertuben har, så stopper den vandet ligesom et dige. Man kan også forstærke et dige ved at lægge en watertube på.
De lange slanger kan tømmes og rulles sammen, så de kan bruges igen, fortæller Henrik Kellermann Hansen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Et mobilt dige
En watertube er altså en form for mobilt dige.
Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er professor ved Institut for Vand- og Miljøteknologi på DTU, giver denne form for beskyttelsessystemer god mening til en storm som Malik.
- Watertubes har den indbyggede fordel, at de er nemme at håndtere, siger han, og sammenligner med sandsække, som har samme virkning, men kræver en del mere mandskraft at sætte op og fjerne igen.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Kort om watertubes
- Bruges til at forhindre og formindske skader ved oversvømmelser
- Hver tube er 5-200 meter lang
- Beskytter op mod cirka 1 meter, men kan stables til en vis grad
- Uden vand vejer watertuben 3,5 kg per løbende meter. Efter påfyldning af vand i slangerne vejer de 2,4 ton per meter.
Fire måder at kystsikre
Han forklarer, at der er fire måder at beskytte et område mod oversvømmelse:
- Vi kan for det første bygge noget permanent som et eksempelvis et dige. Det andet er, at vi kan bygge noget, som er forberedt til, hvis der kommer en risiko for oversvømmelse, siger han og peger på højvandsmuren i Lemvig som eksempel, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Højvandsmuren i Lemvig er bygget af betonelementer langs kysten og kan lukkes til med stålporte, når der kommer storm.
- Det tredje er watertubes, som har den egenskab, at de ikke kræver andet end meget arbejde. De er lige så fleksible som sandsække og nemmere at håndtere. Den fjerde mulighed er slet ikke at gøre noget og lade stormen rase, siger han.
Se watertubene på arbejde i videoen herunder
Grænser for brug
Karsten Arnbjerg-Nielsen vurderer, at watertubes er en god løsning i en storm som Malik. Andre gange vil det ikke være nok.
- Der er grænser for, hvor høje de kan være, før de mister stabiliteten. Overgår bølgerne og energien fra bølgerne watertubenes kapacitet, kan de flytte på sig, siger han.
En af de watertubes, der var lagt ved Vikingeskibsmuseet, gik der et lille hul på. Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen vil der altid være en risiko til stede, også hvis man havde brugt sandsække i stedet.
Ifølge producentfirmaet NoFloods skyldtes problemet en form for lækage, men fortæller at ingen af de andre watertubes, der blev brugt under stormen, skabte problemer eller gik i stykker.
Tak til Anne for spørgsmålet!
Er der noget, du går og undrer dig over? Skriv det i Spørg Os-boksen herunder!