Du skal have coronapas for at spise på restaurant - men der kræves ingen test af personalet

TV 2 Lorrys brugere undrer sig over, at det er et krav, at gæster på en restaurant skal vise coronapas eller en negativ coronatest, mens tjenere og andet servicepersonale på restaurationerne ikke behøver vise dokumentation for hverken negativ test eller vaccination.

Spørgsmålet har fundet vej til redaktionen gennem vores nye tiltag Spørg Os, hvor du hver uge kan gå ind og stille spørgsmål til os og stemme på det spørgsmål, som du helst vil have svar på.

Jeg er journalist på TV 2 Lorrys webredaktion, og jeg har forsøgt at undersøge sagen.

En sag der har vist sig at være ganske svær at finde hoved og hale i, men også en sag, der tilsyneladende ikke har én klar konklusion. Læs med her.

Holder historien vand?

For at nå til bunds i brugerens spørgsmål, måtte jeg først afdække, om præmissen var rigtig; at der ikke er noget krav om test for personale på restaurationer.

Derfor ringede jeg til hotel- og restaurationsbranchens brancheforening Horesta for at høre, om deres medlemmer var underlagt krav om negativ test eller vaccination for at arbejde.

Her lød svaret, at Horesta ikke havde hørt om den specifikke problematik, men de bekræftede samtidig, at man som personale ikke skal fremvise negativ coronatest eller coronapas for at gå på arbejde. Der opfordres alene til test, som man ser det på alle andre arbejdspladser.

Umiddelbart var Horesta glade for, at ikke også personalet skal underlægges det samme bureaukrati som gæsterne – for det ville rejse en række nye spørgsmål til en branche i knæ a la ”skal testen så udføres i arbejdstiden?" og "Hvordan skal det praktisk implementeres?”

Horesta synes, at deres branche er hårdt ramt i forvejen.

Nu var præmissen bekræftet, og næste spørgsmål var derfor det berømte ”hvorfor?”

Hvorfor hænger det sådan sammen, at der kun gælder vaccinations- eller testkrav til de besøgende på restauranter for at undgå smitte, når personalet samtidig potentielt kan bære rundt på coronavirus og smitte gæsterne?

Virologen fra ekspertgruppen

Det ringede jeg til Allan Randrup Thomsen for at komme svaret nærmere.

Han er en af Danmarks førende virologer og sidder med i den ekspertgruppe, som løbende rådgiver myndighederne og politikerne i spørgsmål om blandt andet genåbningen efter covid-19.

For var der mon nogen faglig forklaring på, at personalet ikke er underlagt samme coronarestriktioner som de gæster, de servicerer?

- Åh ja, den har jeg hørt før. Jeg kan ikke forklare, hvorfor det er sådan.

- Jeg kan ikke umiddelbart se nogen logisk forklaring. Jeg kan ikke udelukke, at der kan være en årsag gemt et eller andet sted, men jeg finder ikke, at det er særlig logisk.

- Jeg tror, det er det samme med frisører og sådan noget. Så på en eller anden måde vender det hele ”den samme vej” alle steder. Og jeg kan ikke på stående fod sige, hvorfor det er sådan, lød svaret fra Allan Randrup Thomsen.

Han oplyste desuden, at selvom han er med i ekspertgruppen, så er hverken han eller andre af hans ekspertgruppekollegaer blevet spurgt i sagen – det var myndighederne, som traf den afgørelse.

Herefter sendte virologen mig i retning af Sundhedsstyrelsen som den myndighed, der kunne give endeligt svar på spørgsmålet.

Omvejen omkring Sundhedsstyrelsen

Men Sundhedsstyrelsen havde ikke svaret.

Her forklarerede pressevagten, at styrelsen ikke har noget med coronapasset – og dermed de regler, som gælder omkring det – at gøre.

Sundhedsstyrelsen har udelukkende rådgivet Sundhedsministeriet ud fra et fagligt synspunkt, når de er blevet spurgt.

Derfor har de heller ikke haft noget at gøre med hverken den konkrete udmøntning og spørgsmål i relation til coronapasset.

Derfor henviste styrelsen til Sundhedsministeriet, hvor svaret måtte findes.

Det rigtige ministerium og de halve svar

Efter en række mislykkede forsøg på at fange presseenheden på pressetelefonen sendte jeg disse spørgsmål til Sundhedsministeriet:

Fire dage senere modtog jeg svaret fra Sundhedsministeriet:

Som den opmærksomme læser kan se, bekræftede Sundhedsministeriet alene den præmis, som både Horesta og Allan Randrup Thomsen havde bekræftet over for mig: At medarbejderne ikke er omfattet af reglerne for coronapas.

Ingen af spørgsmålene blev altså besvaret af ministeriet, hvorfor jeg sendte endnu en mail. 

Denne gang var spørgsmålene stilet til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) - ud fra logikken, at hvis ikke ministeriet formår at besvare spørgsmålene, må den ansvarlige minister stå på mål for reglerne for coronapasset.

Efter et par timer blev jeg ringet op af en ansat fra Sundhedsministeriets presseteam.

Den ansatte fortalte, at jeg jo havde spurgt om noget af det samme til ministeriet og havde fået svar. Jeg forklarede, at ministeriets svar på min mail ikke var svar på mine spørgsmål, og at jeg derfor rettede dem til sundhedsministeren, når nu Sundhedsministeriet ikke kunne svare.

Det førte til en lang debat om pressehåndtering, svar eller ej og muligheden for at få flere svar fra ministeren. Den ansatte gjorde det dog usvigeligt klart, at det ikke var muligt at få de ønskede svar fra Magnus Heunicke.

I stedet måtte jeg skrive følgende:

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsministeren, men Sundhedsministeriet henviser til den gældende aftale.

Hvad det så end betyder.

Og hvad er svaret på spørgsmålet så?

Mangt og meget kan udledes og tolkes af en lang og omsiggribende svingom med ministerier og styrelser, når spørgsmålet omhandler corona og håndteringen heraf.

Ifølge virolog Allan Randrup Thomsen er der ”ikke umiddelbart nogen logisk forklaring” på, hvorfor ansatte på en restaurant eller et serviceerhverv i det hele taget ikke skal have et coronapas, når det kræves af kunderne.

Sundhedsstyrelsen afviser at have noget at gøre med coronapasset og har kun bistået med faglige spørgsmål og henviser til Sundhedsministeriet, hvor svaret på spørgsmålet bliver en reference til den gældende rammeaftale om plan for genåbningen af Danmark.

Men hvad står der så i den rammeaftale?

Grundlæggende står der, at coronapasset skal virke som et tjek af, om "borgeren er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ indenfor 72 timer (både PCR- og antigen-test)".

Læs hele uddraget om coronapas herunder:

I Erhvervsministeriets retningslinjer for serveringssteder står det klart, at man som serveringspersonale i en restaurant opfordres til test minimum én gang om ugen. Samtidig står det også klart, at man som restaurantejer godt kan pålægge sine ansatte at lade sig teste:

Konklusionen?

Med andre ord er det svært at finde en egentlig begrundelse bag beslutningen.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er der "ikke umiddelbart nogen logisk forklaring" på, hvorfor ansatte på en restaurant eller et serviceerhverv i det hele taget ikke skal have et coronapas, når det kræves af kunderne.

Reglerne siger, at de erhvervsdrivende godt kan kræve det, men de skal ikke.

Så hvis der er en konklusion, peger den meget i retning af, at det er et politisk valg, at reglen er skruet sammen på netop denne måde.