Coronapassets gyldighed forkortes fra søndag

Fra 16. januar sættes varigheden af coronapasset ned til fem måneder for voksne med to vaccinestik eller en overstået infektion med covid-19. Et tredje stik forlænger gyldigheden.

Erfaringerne med den nye omikron-variant af covid-19 viser, at den immunitet, der opnås efter 2. vaccinestik, er lavere og aftager hurtigere i forhold til at forebygge smitte, end tilfældet var med Delta-varianten.

Derfor sættes gyldigheden af coronapasset ned til 5 måneder, efter at man har fået det 2. vaccinestik fra på søndag. Varigheden er den samme efter, at man har været syg med covid-19

Efter det 3. vaccinestik er der fortsat ingen udløbsdato på passet.

Syg med corona efter 3. stik

Simon Smidt Jensen fra Valby er i den ærgerlige situation, at han er blevet smittet og har været syg med covid-19 efter at have fået sit 3. vaccinestik.

Så nu har han forstået, at hans pas ikke længere ubegrænset, hvilket ærgrer ham.

Han skriver til os gennem Spørg Os:

- Hvorfor gælder mit coronapas kun i seks måneder efter, jeg har været smittet, når jeg har fået 3. Pfizer stik?

quote Hvorfor gælder mit coronapas kun i seks måneder efter, jeg har været smittet, når jeg har fået 3. Pfizer stik?

Simon Smidt Jensen, Valby

Når man får 3. Pfizer stik gælder ens coronapas ubegrænset, men det ændrer sig åbenbart, hvis man alligevel bliver smittet med COVID-19?

Hvad er det logiske i det?, spørger Simon Smidt Jensen.

Følg med på Spørg Os siden

Vaccine trumfer alt

Heldigvis er det heller ikke sådan.

Sundhedsministeriet siger til os, at det er immuniteten gennem vaccine, der gælder.

Så har man fået sit 3. boosterstik, er der for tiden intet udløb på coronapasset, og det ændrer en efterfølgende omgang corona ikke på. 

Følgende gælder for coronapasset fra søndag den 16. januar 2022:

Varighed i selve passet

Lars Tofte fra Sydhavnen kunne godt tænke sig, at det var lettere at holde styr på de her skiftende varigheder.

- Hvorfor kan man i corona appen ikke se, hvornår ens corona pas ophører?, spørger han.

quote Hvorfor kan man i corona appen ikke se, hvornår ens corona pas ophører?

Lars Tofte, Sydhavnen

Sundhedsministeriet oplyser til os, at reglerne godt kan klikkes frem i passet:

- Under ”Min Side” i coronapas-appen kan man se, hvor længe ens coronapas baseret på hhv. negativ test og tidligere smitte er gyldigt. 

På nuværende tidspunkt fremgår udløb efter vaccination ikke, bl.a. fordi reglerne om udløb efter vaccination ikke er trådt i kraft endnu.

De gældende regler for, hvornår man har et gyldigt coronapas i Danmark fremgår desuden af appen, hvis man trykker på det lille ”i” i den grønne bjælke på den danske visning, oplyser Sundhedsministeriet.

Tak til Simon Smidt Jensen og Lars Tofte for de opklarende spørgsmål.

Efter at artiklen udkom, er vi vendt tilbage til Sundhedsministeriet for at få yderlige svar på, hvordan det kan være, at der står en udløbsdato i Simon Smidt Jensens pas, hvis det 3. boosterstik trumfer en coronainfektion. 

Læs Sundhedsministeriets uddybende svar her:

Sundhedsministeriet uddyber: Positiv test forsvinder