Brøndbys skyline skrumper hastigt: Forsvinder mindst én etage om ugen

Danmarks største nedrivning er i fuld gang i Brøndby Strand, hvor fem højhuse skal jævnes med jorden. Det første højhus er helt væk, og nedrivningsholdet kan nu skrue op for tempoet.

I 50 år har 12 højhuse knejset over Brøndby Strand som et vartegn for området. Men nu skrumper den stolte skyline, ét betonelement ad gangen.

Fem af højhusene skal væk på grund af et alt for højt PCB-indhold.

Nedrivningen, som er Danmarks største, har været i gang i cirka et år, og ændringen i den velkendte skyline er til at få øje på. Det første højhus er i dag forvandlet til et hul i jorden, mens højhus 2 kun har tre af sine oprindeligt 16 etager tilbage. 

quote De første etager på højhus 1 tog op til tre gange så lang tid, som de gør nu.

Nico Jørgensen, projektleder, Kingo

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Tak for spørgsmålet!

Vi blev inspireret til at lave dette Søndagsmagasin, da John Godsk skrev til os gennem Spørg Os:

- Nu bliver der revet 5 højhuse ned i Brøndby Strand. Der sikkert mange, som godt kunne tænke sig at se, hvordan man river en så stor bygning , navnlig, når en stor del af bygningerne er forurenet.


Hvordan foregår det og hvad skal der ske med betonen?, spurgte han.


Tak for spørgsmålet!


Du kan se på Spørg Os siden, hvad vi ellers har fundet svar og lægge en stemme på ugens udvalgte spørgsmål.

Nedrivningen tager fart

Projektleder Nico Jørgensen fra nedrivningsvirksomheden Kingo forklarer, at arbejdet skrider frem som planlagt. Undervejs har nedrivningsholdet gjort sig erfaringer og opnået en rutine, som betyder, at arbejdet på højhus 2 går hurtigere end i det første højhus.

- På højhus 1 måtte vi i gåseøjne lære bygningen lidt at kende og finde ud af, hvor der skulle skæres og bankes for at frigøre betonelementerne, fortæller Nico Jørgensen.

- De første etager på højhus 1 tog op til tre gange så lang tid, som de gør nu. Vi lærer af vores erfaringer undervejs og optimerer hele tiden arbejdsgangene.

På det første højhus tog selve nedrivningen af de 16 etager cirka et halvt år. I dag ryger der mindst én etage om ugen, og når højhus 2 snart er væk, har det taget under fire måneder. 

10.000 betonelementer skal væk

Blandt andet på grund af PCB-forurening i betonen var det udelukket at anvende dynamit i nedrivningen. I stedet skal højhusene skilles ad i bedste LEGO-stil, ét element ad gangen.

Alt i alt løber det op i 10.000 betonelementer.

- Havde man nu foreslået en sprængning eller andet, ville man få støv og spredning af PCB ud over det hele. Derfor er essensen, at vi er nødt til at skille det ad, stille og roligt, etage for etage, indtil vi er nede ved jorden, fortæller Nico Jørgensen.

De PCB-forurenede betonelementer bliver efterfølgende sejlet til Holland, hvor man har stor erfaring i at håndtere den slags. Elementerne klippes i stykker og varmes op, så miljøgiften forsvinder. Herefter kan betonen genbruges i eksempelvis nyt byggeri eller i vejbelægning. 

På taget af højhus 3 gør man klar til at påbegynde den egentlige nedrivning.
På taget af højhus 3 gør man klar til at påbegynde den egentlige nedrivning.
Foto: Niels Christian Buhl/TV 2 Kosmopol

Forandret skyline

Den 120 millioner kroner dyre nedrivning tager knap tre år og forventes afsluttet i december 2023.

Det er endnu ikke besluttet, hvad grundene skal bruges til. Men sikkert er det, at Brøndby Strands velkendte skyline vil være forandret for altid. 

I denne udgave af Søndagsmagasinet besøger vi højhusene en sidste gang og får et indblik den store nedrivning. 

soendagsmagasinet-ikonbillede-23-01-18
Serie

Søndagsmagasinet

Her er plads til både nyheder og længere historier og tid til at gå i dybden med fortællingerne.  Vi beskriver det der optager og skaber debat i lokalområdet. Holder du til i Lorryland omkring f.eks. Lejre, Helsinge, Hundested, Frederikssund eller Solrød og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til: sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

 Se serien her

Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik