Annie spørger: Hvorfor knapper kvinder og mænd deres tøj til hver sin side?

Her giver landets førende forskere i kulturhistorie og etnologi deres bud på, hvorfor herre- og dametøj traditionelt knappes spejlvendt af hinanden.


Måske har du ikke lagt mærke til det før.

Det kan også være, at du har.  

Kvinder og mænd knapper deres tøj forskelligt.

På tøj, der er tiltænkt kvinder, er knapperne på skjorten eller jakken syet fast på venstre side. På tøj, der er tiltænkt mænd, sidder knapperne på højre side. 

Det har fået Annie fra Nordhavn til at skrive ind til Spørg Os på TV 2 Lorry:

- Hvorfor knapper mænd og kvinder deres bukser, skjorter etc. til hver sin side? Hvor stammer den forskel fra, og hvorfor er det ikke bare ens?, spørger hun.

Det undersøger vi her!

Følg med på Spørg Os siden

Herreknapning på en dameblazer

Sasha Babenco studerer beklædning og tekstil på Det Kongelige Akademi og er tidligere elev på VIA Design også kendt som TEKO.

Hun fortæller, hvordan hun i de første år af sin uddannelse på professionshøjskolen VIA Design oplevede, at knapperne har en traditionel og fast placering på tøjet.

- Jeg skulle sy en dameblazer, men havde sat knaphullet i den forkerte side af blazeren, altså til venstre. Konstruktionslæreren opdagede det og spurgte, hvorfor jeg havde lavet en herrelukning? Det fik jeg en lavere karakter for, fortæller hun.

Så der er ganske rigtigt forskel på, om man laver tøj tiltænkt herrer eller damer.

Det gælder den dag i dag, selvom forklaringerne på, hvorfor det er sådan, skal findes for flere hundrede år siden.

Livgarden på Amalienborg - Et studie i knapning

Dronning Margrethe inspicerer garderne på nært hold. Her ses det tydeligt, hvordan der knappes kønsbestemt spejlvendt. Og at garderne kan knappe deres blå frakke begge veje.
Dronning Margrethe inspicerer garderne på nært hold. Her ses det tydeligt, hvordan der knappes kønsbestemt spejlvendt. Og at garderne kan knappe deres blå frakke begge veje.
Foto: Keld Navntoft / Kongehuset

Et tip testes

Èn af jer har været så venlig at skrive ind til Spørg Os med et svar på Annies spørgsmål.

Vedkommende skriver, at årsagen til at herretøj knapper omvendt af dametøj, skal findes i historiebøgerne.

- Kvinder knapper til venstre, fordi det er nemmest at lukke en knap til venstre for en højrehåndet person. Mændenes kappe blev spejlvendt, så de kunne have højre hånd fri til håndtering af sværd og værktøj, skriver vores læser.

Det kunne altså tyde på, at det er et levn fra den europæiske middelalder, som har præget designet af tøj - hele vejen op til i dag. Både i de store modehuse som Gucci, Louis Vuitton og Prada, og på skoler som VIA Design, hvor Sasha Babenco gik, før hun startede på Det Kongelige Akademi.

Hvor stammer det fra?

For at finde ud af, om den forklaring holder vand, er Spørg Os gået til seniorforsker ved Nationalmuseet, dr.phil. Mikkel Venborg Pedersen.

Han forsker blandt andet i europæisk og dansk kulturhistorie. Herunder adel, borgerskab, luksus, dragt og mode.


Seniorforskeren understreger, at det ikke er lige til at sige, hvor fænomenet stammer fra, eller hvorfor vi stadig gør sådan i dag.

- Det korte svar er, at sådan er traditionen blevet. Det drejer sig om, at det er traditionens magt, siger seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen. 

Derfor er svaret på, hvorfor vi stadig gør det i dag, altså kort og godt: 

Fordi vi har gjort det, så længe nogen kan huske tilbage.

quote Kvinder blev i vid udstrækning klædt på af kammerpigen. Derfor har kvindetøj knapperne placeret på den side, da det i så fald ville være nemmere at klæde et andet menneske på

Mikkel Venborg Pedersen, seniorforsker ved Nationalmuseet

Fransk hof i renæssancetid

Det lange svar på Annies spørgsmål er ikke ét svar som sådan.

Mikkel Venborg Pedersen forklarer, at der er mange mere eller mindre fantasifulde bud på, hvad årsagen er til, at herretøj knappes den ene vej og dametøj den anden.

Personligt abonnerer han på to forskellige teorier, fordi det er de mest gængse forklaringer. 

Hjælp til påklædning

Mulighed ét er, at vi skal tilbage til renæssancens Frankrig. Fordi det er på det tidspunkt, knapper og hægter begynder at blive almindelige i tøjet. Renæssancen i Frankrig strækker sig over hele 1500-tallet.

I Danmark strækker den sig i øvrigt langt ind i 1600-tallet.

Her skal man have fat i toppen af datidens samfund, nemlig hoffet og de kongelige. 

- Mønsteret er allermest tydeligt, når man har fat i eliten. Her klædte mænd sig selv på i vid udstrækning. Kvinder blev i de fleste tilfælde klædt på af kammerpigen. Derfor har kvindetøj knapperne placeret på den side, hvor det er nemmest at klæde et andet menneske på, siger Mikkel Venborg Pedersen. 

Det vil altså sige, at man gjorde de fleste kammerpigers - hvert fald de højrehåndedes - arbejde lettere, når de skulle klæde dronningen, prinsessen eller en tredje på, forklarer Mikkel Venborg. 

quote Andre hævder, at det har noget at gøre med, at det er for at holde fægtehånden varm. Men der skal man længere tilbage i tid i forhold til renæssancen

Mikkel Venborg Pedersen, seniorforsker ved Nationalmuseet

Holde fægtehånden varm 

Går man længere tilbage i tiden, er forklaring to, at det ikke duer at have en kold fægtehånd, når man pludselig bliver udfordret til duel. 

- Det har noget at gøre med, at det er for at holde fægtehånden varm, at knapperne sidder i højre side. Med den forklaring skal man længere tilbage i tid i forhold til renæssancen, siger Mikkel Venborg Pedersen.

Her kan man forestille sig, at man - når knapperne sidder i højre side - kunne stikke sin højre hånd ind under frakken for ikke at miste finmotorikken på kolde vinterdage.

Dermed er tippet, der står længere oppe i artiklen altså ikke helt korrekt, siger Mikkel Venborg Petersen. 

- Sværdet sidder for det første nede ved hoften, og i øvrigt sidder det i en skede udenpå tøjet. Derfor er det ligegyldigt i forhold til, hvilken vej man knapper sit tøj, siger han. 

Andre bud på, hvorfor herretøj knappes spejlvendt af dametøj

Hvorfor gør man det stadig i dag? 

Mens der historisk set har været markant forskel på herre- og dametøj, er unisex tøj - der kan bæres af alle køn - blevet in de senere år. Kønsnormer, -vaner og -roller er blevet kastet op i luften, vendt på hovedet og spyttet ud igen.

Marie Riegels Melchior er lektor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet. Hun har et bud på, hvorfor skjorter, jakker, cardigans, blazere og dets lige alligevel fremstilles på samme facon i dag, som for mange hundrede år siden.

Plejer lever

Hun forsker blandt andet i dansk mode- og designhistorie og er enig i, at traditionen har styret os frem til i dag.

- Det er blevet en konvention med tiden og dermed en måde, som vores tøj markerer en forskel på køn. Det er dog ikke noget, som kræves af nogen, og dermed står det modedesignere og fabrikanter frit for, om de vil følge traditionen, skriver lektor Marie Melchior til Spørg Os.

Det gælder naturligvis kun, hvis man ikke går på VIA Design og har en konstruktionslærer, der skal give karakterer for ens design. 

Tak til Annie fra Nordhavn for spørgsmålet!

Mere tip fra jer



Find mere om




Hvad undrer du dig over?

Seneste Spørg Os artikler