Måske har du ikke lagt mærke til det før.
Det kan også være, at du har.
Kvinder og mænd knapper deres tøj forskelligt.
På tøj, der er tiltænkt kvinder, er knapperne på skjorten eller jakken syet fast på venstre side. På tøj, der er tiltænkt mænd, sidder knapperne på højre side.
Det har fået Annie fra Nordhavn til at skrive ind til Spørg Os på TV 2 Lorry:
- Hvorfor knapper mænd og kvinder deres bukser, skjorter etc. til hver sin side? Hvor stammer den forskel fra, og hvorfor er det ikke bare ens?, spørger hun.
Det undersøger vi her!
Følg med på Spørg Os siden
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
- Kom ind på siden her
Herreknapning på en dameblazer
Sasha Babenco studerer beklædning og tekstil på Det Kongelige Akademi og er tidligere elev på VIA Design også kendt som TEKO.
Hun fortæller, hvordan hun i de første år af sin uddannelse på professionshøjskolen VIA Design oplevede, at knapperne har en traditionel og fast placering på tøjet.
- Jeg skulle sy en dameblazer, men havde sat knaphullet i den forkerte side af blazeren, altså til venstre. Konstruktionslæreren opdagede det og spurgte, hvorfor jeg havde lavet en herrelukning? Det fik jeg en lavere karakter for, fortæller hun.
Så der er ganske rigtigt forskel på, om man laver tøj tiltænkt herrer eller damer.
Det gælder den dag i dag, selvom forklaringerne på, hvorfor det er sådan, skal findes for flere hundrede år siden.
Livgarden på Amalienborg - Et studie i knapning
- Nogle andre, der også knapper til hver sin side, er Den Kongelige Livgarde.
- Den blå våbenfrakke har knapper i begge sider. Livgarden knapper til hver sin side afhængigt af, hvilken måned det er. I lige måneder knappes der fra venstre mod højre (traditionel herreknapning), og i ulige måneder knappes der fra højre til venstre (traditionel kvindeknapning).
- Der er ingen kønsovervejelser i knapningen af våbenfrakken. Det gøres udelukkende for at nedbringe slidtage på den blå uniformsjakke. Hele den blå uniform med bjørneskindshue og den lyseblå buks kaldes også ”blå vagtmæssig”.
- Den blå uniform, som garderne, der er på vagt på Amalienborg eller Fredensborg Slot, har på, blev designet specifikt til Den Kongelige Livgarde og anvendt første gang under Første Slesvigske Krig i 1848-1850. Derfor kaldes den blå uniform også for feltuniform model 1848. Uniformen er dog siden blevet ændret en smule. For eksempel er snittet justeret - men i store træk er uniformen den samme.
- Ved særlige lejligheder, såsom parader og mærkedage ved Kongehuset, kan der bæres ”blå galla”. Her knappes der altid fra venstre mod højre - uanset hvilken måned det er. Derudover anvendes også fangsnore. Fangsnoren fæstner bjørneskindshuen til garderen.
- Livgardens uniformer har siden slutningen af 1600-tallet og frem til begyndelsen 1800-tallet været inspireret af den franske uniformsmode. Da Livgarden var (og er) en eliteenhed, fik garderne udleveret særligt fine og moderigtige uniformer. Et af formålene var, at de havde psykologisk effekt på fjenden, når man mødtes på slagmarken, hvor kampen blev afgjort på kort afstand.
- Der findes svenske beretninger fra slaget ved Helsingborg den 10. marts 1710, der fortæller om, hvor Livgarden – qua den fine gule uniformering - stod på slagmarken. Svenskerne satte massivt ind for at nedkæmpe Livgarden, hvilket lykkedes og resulterede i godt 500 faldne gardere. Der findes omvendt også eksempler på, at fjenden er flygtet, før det kom til kamp, fordi de kunne genkende Den Kongelige Livgarde på uniformerne. Kort og godt skulle den fine uniform altså få fjenden til at tænke sig om en ekstra gang, inden den åbnede ild mod Livgarden.
- En garder bruger meget tid på at vedligeholde sin uniform og sit udstyr. Knapperne skal pudses, støvlerne, sabelskeden og vagttasken skal gejles eller blankpudses. Derudover skal bjørneskindhuen børstes og bukserne rengøres og presses. Alt sammen noget som garderne skal klare, når de ikke er på vagt – for netop at være klar til at gå vagt.
Kilde: Eric Lerdrup Bourgois, historisk leder i Den Kongelige Livgarde.
Et tip testes
Èn af jer har været så venlig at skrive ind til Spørg Os med et svar på Annies spørgsmål.
Vedkommende skriver, at årsagen til at herretøj knapper omvendt af dametøj, skal findes i historiebøgerne.
- Kvinder knapper til venstre, fordi det er nemmest at lukke en knap til venstre for en højrehåndet person. Mændenes kappe blev spejlvendt, så de kunne have højre hånd fri til håndtering af sværd og værktøj, skriver vores læser.
Det kunne altså tyde på, at det er et levn fra den europæiske middelalder, som har præget designet af tøj - hele vejen op til i dag. Både i de store modehuse som Gucci, Louis Vuitton og Prada, og på skoler som VIA Design, hvor Sasha Babenco gik, før hun startede på Det Kongelige Akademi.
Hvor stammer det fra?
For at finde ud af, om den forklaring holder vand, er Spørg Os gået til seniorforsker ved Nationalmuseet, dr.phil. Mikkel Venborg Pedersen.
Han forsker blandt andet i europæisk og dansk kulturhistorie. Herunder adel, borgerskab, luksus, dragt og mode.
Seniorforskeren understreger, at det ikke er lige til at sige, hvor fænomenet stammer fra, eller hvorfor vi stadig gør sådan i dag.
- Det korte svar er, at sådan er traditionen blevet. Det drejer sig om, at det er traditionens magt, siger seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen.
Derfor er svaret på, hvorfor vi stadig gør det i dag, altså kort og godt:
Fordi vi har gjort det, så længe nogen kan huske tilbage.
Kvinder blev i vid udstrækning klædt på af kammerpigen. Derfor har kvindetøj knapperne placeret på den side, da det i så fald ville være nemmere at klæde et andet menneske på
Fransk hof i renæssancetid
Det lange svar på Annies spørgsmål er ikke ét svar som sådan.
Mikkel Venborg Pedersen forklarer, at der er mange mere eller mindre fantasifulde bud på, hvad årsagen er til, at herretøj knappes den ene vej og dametøj den anden.
Personligt abonnerer han på to forskellige teorier, fordi det er de mest gængse forklaringer.
Hjælp til påklædning
Mulighed ét er, at vi skal tilbage til renæssancens Frankrig. Fordi det er på det tidspunkt, knapper og hægter begynder at blive almindelige i tøjet. Renæssancen i Frankrig strækker sig over hele 1500-tallet.
I Danmark strækker den sig i øvrigt langt ind i 1600-tallet.
Her skal man have fat i toppen af datidens samfund, nemlig hoffet og de kongelige.
- Mønsteret er allermest tydeligt, når man har fat i eliten. Her klædte mænd sig selv på i vid udstrækning. Kvinder blev i de fleste tilfælde klædt på af kammerpigen. Derfor har kvindetøj knapperne placeret på den side, hvor det er nemmest at klæde et andet menneske på, siger Mikkel Venborg Pedersen.
Det vil altså sige, at man gjorde de fleste kammerpigers - hvert fald de højrehåndedes - arbejde lettere, når de skulle klæde dronningen, prinsessen eller en tredje på, forklarer Mikkel Venborg.
Andre hævder, at det har noget at gøre med, at det er for at holde fægtehånden varm. Men der skal man længere tilbage i tid i forhold til renæssancen
Holde fægtehånden varm
Går man længere tilbage i tiden, er forklaring to, at det ikke duer at have en kold fægtehånd, når man pludselig bliver udfordret til duel.
- Det har noget at gøre med, at det er for at holde fægtehånden varm, at knapperne sidder i højre side. Med den forklaring skal man længere tilbage i tid i forhold til renæssancen, siger Mikkel Venborg Pedersen.
Her kan man forestille sig, at man - når knapperne sidder i højre side - kunne stikke sin højre hånd ind under frakken for ikke at miste finmotorikken på kolde vinterdage.
Dermed er tippet, der står længere oppe i artiklen altså ikke helt korrekt, siger Mikkel Venborg Petersen.
- Sværdet sidder for det første nede ved hoften, og i øvrigt sidder det i en skede udenpå tøjet. Derfor er det ligegyldigt i forhold til, hvilken vej man knapper sit tøj, siger han.
Andre bud på, hvorfor herretøj knappes spejlvendt af dametøj
- Der hersker teorier om, at herreskjortens knapper placeres på højre side, således at håndvåben kan skjules under venstre side og nemt kan trækkes frem med højre hånd, når det er påkrævet.
- Kvindernes påklædning skulle så være modsat.
- Det er sandsynligt, at det er årsagen, fordi en mands borddame sidder til højre for herren. Dermed undgår man, at komme i karambolage med sabel, kåre eller andet blankvåben placeret på mandens venstre side.
Kilde: Marie Riegels Melchior, lektor Københavns Universitet.
Hvorfor gør man det stadig i dag?
Mens der historisk set har været markant forskel på herre- og dametøj, er unisex tøj - der kan bæres af alle køn - blevet in de senere år. Kønsnormer, -vaner og -roller er blevet kastet op i luften, vendt på hovedet og spyttet ud igen.
Marie Riegels Melchior er lektor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet. Hun har et bud på, hvorfor skjorter, jakker, cardigans, blazere og dets lige alligevel fremstilles på samme facon i dag, som for mange hundrede år siden.
Plejer lever
Hun forsker blandt andet i dansk mode- og designhistorie og er enig i, at traditionen har styret os frem til i dag.
- Det er blevet en konvention med tiden og dermed en måde, som vores tøj markerer en forskel på køn. Det er dog ikke noget, som kræves af nogen, og dermed står det modedesignere og fabrikanter frit for, om de vil følge traditionen, skriver lektor Marie Melchior til Spørg Os.
Det gælder naturligvis kun, hvis man ikke går på VIA Design og har en konstruktionslærer, der skal give karakterer for ens design.
Tak til Annie fra Nordhavn for spørgsmålet!
Mere tip fra jer
Karoline Lund Jessen fra Helsingør har sendt os denne forklaring:
- Min kristendom lærer i folkeskolen (det kgl. Vajsenhus) fortalte at det skyldtes at man tidligere sad opdelt i kirken
- Mænd til højre og kvinder til venstre således kunne damerne amme uden at mændene havde udkig til madkasserne.
- Om denne historie er sand ved jeg ikke, men det var forklaringen.
Birgith Castey fra Valby har en tilsvarende forklaring:
- At kvinder knapper til venstre side skulle stamme fra, at kvinder i gamle dage sad i venstre side af kirken og mænd i højre side. Derved kunne mænd ikke mellem knapperne se ind til kvindernes attributter og underbeklædning.
Bjarne fra Nørrebro fortæller dette om vores lynlåse:
- Når jeg køber tøj, der stammer fra USA, er lynlåsen omvendt end i Europa. På europæisk tøj sidder lynlåsens hoved i venstre side, mens lynlåsens hoved sidder til højre på tøj fra USA.