Annette spørger: Hvorfor er der kun plastre i én hudfarve?

Når vi skærer os i fingeren og rækker ud efter plasteret, er det næsten altid i en lys beige farve. Annette undrer sig over, hvorfor vi ikke ser flere plastre designet til mørkere hudfarver.

Plastre kommer i mange former og størrelser, og måske finder man dem i pink og blå med sjove motiver på til børn. De vandtætte plastre er ofte gennemsigtige, men alligevel er det yderst sjældent, man finder plastre i andre farver end beige.

Det har fået Annette fra Valby til at undre sig. Hendes søn er adopteret og har en mørkere hudfarve end hun.

- Jeg synes selv, det kan være rart, at man ikke kan se plasteret så meget, når man har det på. Men på ham bliver plasteret altid meget tydeligt, siger hun.

- Han bliver mindet nok om i dagligdagen, at han er en minoritet.

Derfor har Annette stillet os spørgsmålet:

- Er plaster kun produceret i den lyse hudfarve? - Og i så fald hvorfor, når vi lever i en mangfoldig verden med mange forskellige hudfarver.

Det spørgsmål har vi undersøgt på vores Spørg Os redaktion!

Følg med på Spørg Os siden

Ubevidst diskrimination

Den skandinaviske hud er lys, og derfor har vi her i landet i generationer kaldt lyse plastre, der blender nogenlunde ind med huden, for hudfarvede. I dag er der dog mange andre hudfarver i vores nordiske lande.

Mira C. Skadegård er adjunkt og diskriminationsforsker på Aalborg Universitet. Hun ser de manglende nuancer på plastrenes farver som et udtryk for, at majoriteten ikke tænker så meget over minoriteternes behov.  

- Der er ikke tale om diskrimination for bevidst at gøre hinanden ondt. Men hvis man aldrig har haft en dialog om, hvad der er 'normalt', vil man agere på de antagelser, man i forvejen har lært, for eksempel at vi omtaler 'hudfarve' som den farve hvide mennesker har, siger hun.


Det besynderlige er måske, at dem, der laver og sælger plastre, ikke har opdaget et muligt marked i takt med, at andelen af befolkningen med andre hudtoner end den skandinaviske vokser herhjemme.

- Jeg tror ikke, at dem, der producerer plastrene har haft en bevidst strategi for, hvordan de vil nå de forskellige grupper i samfundet, vurderer Mira C. Skadegård.

Hudfarve kan være mange nuancer. Modeller på podiet under Copenhagen Fashion Week 2020
Hudfarve kan være mange nuancer. Modeller på podiet under Copenhagen Fashion Week 2020
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mangler efterspørgsel

Matas har for eksempel 263 butikker rundt om i landet, men ingen af butikkerne har plastre i mørkere hudfarver som en del af sortimentet.

- Det er ikke noget, vi oplever en efterspørgsel på. Derfor er det heller ikke noget, vi har undersøgt mulighederne for, siger Klaus Fridorf, der er kommunikationschef hos Matas.

- Vi vil altid have en debat om, hvad vi har på hylderne. Vi må følge med tiden, og de behov vi møder fra kunderne. Så hvis nogen kom og til os med ønsket, ville vi selvfølgelig undersøge det, men der er nødt til at være en efterspørgsel på det i butikkerne, siger han.

I Apotekerforeningens 521 apoteker kan man heller ikke finde plastre i andre hudtoner end den klassiske nordiske. 

- Jeg har forhørt mig hos en af apotekernes grossister, og de har det ikke på lager, da apotekernes kunder ikke efterspørger det, siger Helle Jacobsgaard, der er sundhedsfaglig chefkonsulent hos Apotekerforeningen

- Hvis kunderne på apotekerne efterspurgte det, så ville apotekerne sige det til deres grossister, og så ville man undersøge muligheden for at skaffe noget af ordentlig kvalitet, forsikrer hun.

Matas og apotekerne har ikke oplevet, at nogen har bedt dem om plastre i mørkere hudtoner. Måske ændrer det sig, hvis mange begynder at efterspørge bestemte nuancer.
Matas og apotekerne har ikke oplevet, at nogen har bedt dem om plastre i mørkere hudtoner. Måske ændrer det sig, hvis mange begynder at efterspørge bestemte nuancer.
Foto: Pressebillede

Ikke bare et plaster

Udvalget på hylderne afspejler altså det, som kan sælges, og som de fleste efterspørger. Det giver fin økonomisk mening, men kulturelt kan det få nogen til at føle sig udenfor.

Ifølge Mira C. Skadegård er farven på plasteret et billede på nogle ubevidste strukturer i vores samfund.

- Det afspejler nogle antagelser af, hvad der er ’normalt’, og de kulturelle overleveringer, vi har haft i vores historie. Vi ser det også med farven på 'hudfarvede' strømpebukser og farveblyanter i børnehaven, når børn skal farve en hudfarve, siger hun.

Alle disse hverdagsting kan dog kan få konsekvenser i det større billede, mener Mira C. Skadegård

- Ser vi på diskrimination som en større problematik, har det en samlet effekt på alle parametre. Hvis børn vokser op med en opfattelse af, de ikke hører til eller ikke ses som en lige så legitim borger som andre, kan de vokse op med en følelse af at være andenrangsborger, siger hun.

Farven på et plaster kan måske lyde som en detalje, men ifølge Mira C. Skadegård kan det være med til at give minoriteter en følelse af at være forkerte og ikke at høre til i samfundet.

- Det er ikke nødvendigvis er med vilje, men konsekvensen af det hele er, at vi gør en gruppe af befolkningen sekundære i forhold til resten af folket, siger Mira C. Skadegård.

Betændt emne

Rørt til tårer

Storbritannien har i kraft af sin fortid som udbredt kolonimagt tiltrukket befolkningsgrupper med mange slags hudfarver længe før os. 

Alligevel var det først sidste år, at den store supermarkedskoncern Tesco, lancerede plastre til mørkere hudtoner. 

Berlingske skrev om det i februar 2020, og gengav et tweet fra amerikaneren Dominique Apollon, der var rørt over endelig at finde et plaster i sin egen hudfarve.

- Det har taget mig 45 rejser rundt om solen, men for første gang i mit liv, ved jeg hvordan det føles at have et plaster på i min egen hudtone. Man kan næsten ikke se det på det første billede. Jeg holder virkelig tårerne tilbage, skriver Dominique Apollon i sit tweet, og referer til de billeder af plasteret, han har vedhæftet.

Derudover producerer det amerikanske mærke BAND-AID plastre til mørkere hudfarver i tre toner.

Se Dominique Apollons tweet her:

På vej mod forandring herhjemme

Mira C. Skadegård tror, at vi fremover kommer til at tænke mere over, hvad vi kalder 'normalt', og hvordan vi undgår ubevidst diskrimination.

- Jeg tror, det kommer. Det, vi ser i andre lande, er, at når befolkningen og køberne ønsker noget, så begynder forandringen. Vi ser det for eksempel med miljø, hvor firmaer har ændret strategi, når de bliver presset fra deres kundelag. Når der er nok mennesker, der snakker om det og lægger et pres, så sker der forhåbentligt noget.

Det flugter jo ganske fint med både Matas' og Apotekerforeningens opfordring til, at vi beder om at få den slags plastre hjem, som vi gerne vil købe.

Tak til Annette for spørgsmålet!