Anette spørger: Hvorfor lægger banken kun konti sammen til egen fordel?

Banker lægger indeståender sammen, når der skal beregnes negative renter, men ikke når der er overtræk på én konto og overskud på en anden. Hvorfor den forskel?

Anette B. fra Frederiksberg undrer sig over, hvordan det kan være, at bankerne ikke kan overføre penge fra en konto med plus til en konto med minus, når man kommer til at lave et overtræk.

På den måde kunne man undgå at betale renter af overtrækket.

Hun finder det mærkeligt, fordi bankerne nemt kan finde ud af at sammenlægge konti, når det handler om at vurdere, om det samlede indestående kommer over 100.000 kr., hvor man typisk skal betale negative renter af sit indestående.

- Hvorfor den forskel?, spørger Anette gennem Spørg Os på TV 2 Lorry.

Det undersøger vi her.

Ugens Vinderspørgsmål

  • 6.041 stemte, da Anettes spørgsmål var til afstemning

  • 51% eller 3.104 personer afgjorde, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Se hvad vi stemmer om i denne uge på Spørg Os siden - eller i boksen under artiklen

Kort om overtræk

Når man laver et overtræk, sker det på baggrund af en aftale, man har lavet med banken om de vilkår, ens konto har.

På en normal indlånskonto har man ikke lov til at bruge mere, end der står på den. Hvis man alligevel bruger mere, end der står, trækker banken et overtræksgebyr. Det har man givet den lov til.

Hvis man ikke vil betale renter for overtræk, men i perioder har brug for mere likviditet, end der står på kontoen, skal man enten forhandle sig til en konto med indbygget kredit eller overfører penge fra en konto, der er i plus.

Sådan undgår du renter af overtræk

  • På et MasterCard Debit (tidligere Visa Electron) kan du aldrig trække over. I kortet er indbygget en begrænsning, så du ikke kan hæve mere, end du har på din konto

  • Hvis du ved, du får et overtræk og ikke kan forhindre det, kan du ofte lave en aftale på forhånd med din bankrådgiver om et midlertidigt overtræk på andre slags kort som Visa Dankort


Kilde: Samvirke

Når vi betaler negative renter af vores indeståender til banken, er det fordi banken selv betaler negativ rente til Nationalbanken af de penge, banken skal opbevare der.

Banken har - modsat de fleste bankkunder - ingen nedre grænse for, hvornår den skal betale negative renter af indeståender til Nationalbanken.

Forklaring: Renter på overtræk

TV 2 Lorry har kontaktet nogle af landets største banker, blandt andet Danske Bank, Sydbank, Nordea og Nykredit, for at høre hvordan de forholder sig til Anettes spørgsmål om, hvordan det kan være, at bankerne godt kan lægge to konti sammen, når det er i bankens favør, men ikke gør det, når det er i kundens favør?

​​​​Nationalbanken er Danmarks centralbank. Den bestemmer, hvor meget af bankernes indeståender, der til enhver tid skal ligge centralt.
​​​​Nationalbanken er Danmarks centralbank. Den bestemmer, hvor meget af bankernes indeståender, der til enhver tid skal ligge centralt.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis du har en negativ saldo på din konto, så låner du penge af banken, som banken herefter skal betale for at låne et andet sted. Det betaler du den rente for, som du har aftalt med din bank.

Nordea er som den eneste bank vendt tilbage med et svar:

- Der er i virkeligheden tale om to forskellige mekanismer.
Hvis du har plus på en anden konto, kan du naturligvis selv flytte rundt på dine penge og dermed betale din gæld tilbage, oplyser Nordea i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Negative renter reelt siden 2012

  • Siden 2012 har Nationalbanken fastsat negative renter i Danmark

  • De danske banker har derfor i ni år betalt for at sætte penge fra kunderne i Nationalbanken

  • De første syv år med negative renter sendte de danske banker ikke regningen videre til kunderne, og grænsen for, hvornår en almindelig kunde skal betale negative renter af sit indestående i banken har længe været holdt højt 

  • Grænsen for privatkunder er nu nedsat til typisk 100.000 kroner i flere banker, hvilket har medført offentlig debat.

Kilde: Nationalbanken

Forklaringen på negative renter

Nordea forklarer også grundlaget for beregningen af de negative renter.

- Når det gælder negativ rente af indlån, så betaler banken selv negativ rente af indlån på alle de penge, som banken har stående i Nationalbanken.

Derfor beregnes negativ rente af kundens samlede indestående uanset rente og vilkår på den enkelte konto.

I mange banker betaler kunden dog først negativ rente på samlede indlån over et vist beløb – ofte 100.000 kroner – mens banken selv betaler regningen for negativ rente på indeståender under denne grænse.

Vilkårene varierer fra bank til bank, oplyser Nordea i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Tak til Anette B. for spørgsmålet!

Læsernes råd til at undgå overtræk

Lone Wiedenbein
Skift til Jyske Bank, de har en totalkonto, der er NemKonto, budgetkonto , opsparingskonto mv, så ved overtræk på dankortet vil kontoen ikke gå i minus, hvis du har penge på de andre konti

Søren Saugmann
Hvis man vil undgå overtræk på sin konto kan man oprette en automatisk overførsel fra en anden konto, når den førstnævnte konto rammer max.


Mette

Der findes i nogle banker mulighed for at registrere overførsel/inddækning af evt fremtidige overtræk fra en anden konto


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik