Søndagsmagasinet

Her er plads til både nyheder og længere historier og tid til at gå i dybden med fortællingerne.  Vi beskriver det der optager og skaber debat i lokalområdet. Holder du til i Lorryland omkring f.eks. Lejre, Helsinge, Hundested, Frederikssund eller Solrød og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til: sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Sydhavnens truede oase

Fiskerihavnen i Københavns Sydhavn er en lille oase. Ukendt for de fleste. Men måske det snart er slut med freden og idyllen. Københavns Kommune vil nemlig bygge masser af boliger på den fredede stejleplads lige ved siden af havnen. Siden slutningen af 1940’erne har garnfiskerne haft hjemme i Fiskerihavnen i Bådehavnsgade i København. Indtil nu har Fiskerihavnen levet et stille og anonymt liv. Og selv om der kun er et par garnfiskere tilbage, er charmen og idyllen ikke forsvundet. Men måske det uforstyrrede liv i havnen kører på sidste vers. I hvert fald vil Københavns Kommune bygge 550 boliger på et grønt, fredet område, der støder lige op til havnen, og som fiskerne bruger til deres bundgarnspæle og garn.
18/11/2018