Serie Søndagsmagasinet

14:46

Dette afsnit

Stevns' skjulte perler

I Stevns kæmper de en kamp for at lokke flere turister til. For nok kender mange Stevns Klint, som for få år siden blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Men de fleste kommer kun for det, og de kommer kun for en dag.

I Stevns bliver der arbejdet hårdt på udbrede kendskabet til alle kommunens andre seværdigheder langs klinten - eller ”perler” som de bliver kaldt. Målet er at få langt flere til at besøge området og gerne tage en overnatning eller to. Udfordringer er der masser af; blandt andet mangel på overnatningssteder og en trafikalt belastet indfaldsvej nordfra. Men der er også håb. For kommunen har fået en helt konkret økonomisk håndsrækning til et projekt, som borgmester Anette Mortensen har store forventninger til. Om alt går efter planen står et 80 millioner kroner dyrt besøgscenter om to år klar til at byde gæsterne velkommen. Det er blevet betalt af fondsmidler - A.P. Møller Fonden alene har betalt de 50 millioner – og skal formidle stedets historie og fungere som indgangsporten til hele området.

31/03/2019

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å