Serie Søndagsmagasinet

20:00

Dette afsnit

Søndagsmagasinet

Søndagsmagasinet bringer i denne uge: Valg i Halsnæs: I den ærkesocialdemokratiske kommune Halsnæs gør de borgerlige klar til valg. Denne gang, lyder det fra dem - kan de vælte det socialdemokratiske styre. ludomani: Mere end 100.000 danskere lider af en sygelig trang til at spille om penge - også kaldt ludomani. Vi møder Kim Lyhne fra Frederikssund, der i flere år levede i et netværk af løgne og svigt over for sin familie. Det startede med et uskyldigt spil på en spilleautomat, men i dag har han tabt mere end 1,5 millioner kroner. De bor i et glashus: Der findes utallige måder at bosætte sig på, og det er efterhånden kun fantasien, der sætter grænser. I Helsinge har Lene, Morten og deres 3 børn valgt en livsstil, der giver dem sydlandsk klima året rundt og flere eksotiske afgrøder til middagsbordet, end de kan spise. De bor nemlig i drivhus. Dyre-reservat i baghaven: Der er en hel verden af dyr i din egen baghave. Sådan lyder filosofien fra fotografen Ole Andersen. Og han kan bevise det. Ole Andersen fotograferer nemlig insekter. Med sit kamera skyder han de mest utrolige dyr, og mange af dem har han fundet i sin egen baghave i Bjæverskov.

18/06/2013

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å