Serie Søndagsmagasinet

17:28

Dette afsnit

Søndagsmagasinet

01/12/2014

Søndagsmagasinet med de her historier: HER FÅR DE EN CHANCE: Virksomheden PDC Teknik i Gribskov giver en chance til mennesker, der ellers har svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet. Vi møder tre af dem. DOLLYS HELT UTROLIGE HELD: I 62 år gik Dolly Mikkelsen fra Frederikssund rundt med en bar ringfinger. Sin vielsesring havde hun tabt i en spildevandsbrønd og opgivet alt håb om nogensinde at få tilbage. Men for nylig fik hun sig noget af en overraskelse. SVED PÅ PANDEN GØR ELEVER BEDRE: Fysisk udfoldelse er eft af de midler, virksomheden True North tager i anvendelse for at øge det faglige niveau blandt eleverne på Arenaskolen i Greve. Skolen er en af 25, der af undervisningsministeren er udpeget som særligt udfordret, fordi den har en meget høj andel af tosprogede elever. LEDELSE DER LUGTER AF HEST: Man kan blive en dygtigere leder på arbejdsmarkedet ved at skubbe rundt med en islænder-hest. Det viser et projekt fra Ganløse, og vi møder en række ledere fra Fredensborg Kommune, som er på kursus i hesteledelse - og dermed skulle blive bedre til at lede mennesker.

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å