Søndagsmagasinet

Her er plads til både nyheder og længere historier og tid til at gå i dybden med fortællingerne.  Vi beskriver det der optager og skaber debat i lokalområdet. Holder du til i Lorryland omkring f.eks. Lejre, Helsinge, Hundested, Frederikssund eller Solrød og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til: sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Søndagsmagasinet

Søndagsmagasinet byder i denne uge på : Indsamling til Ukraine Vi skal møde Leif Jacobsen fra Lille Skensved, som har viet sin pensionist-tilværelse til at gøre en forskel - for fattige borgere i Ukraine. Flere gange om året indsamler og fragter han alverdens genbrugsartikler fra Danmark til en Ukrainsk storby. Og netop nu er den 69-årige velgører ved at gøre klar til endnu en køretur. Egedals dyr Om natten vrimler det mange steder frem med sjældne og fredede padder, insekter og flagermus. Men de risikerer at forsvinde, hvis vi ikke kender til dem og passer på dem. Egedal Kommune sender derfor natureksperter på jagt efter dyr - midt om natten. Tegners museum Så skal vi til et af Danmarks mest specielle kunstmuseer - nemlig Rudolph Tegners Museum og Statuepark i Dronningmølle i Nordsjælland. Her er netop åbnet en særudstilling, hvor otte kvindelige kunstnere går i klinch med Tegners MEGET maskuline univers. Unibike De træner benhårdt på de et-hjulede cykler for at tage guld for tredje gang ved verdensmesterskabet i Unicykling. Vi er taget med det danske landshold i gruppe-freestyle til træning i Jægerspris. Her gælder det for alvor om at holde balancen - og tungen lige i munden.
11/6/2013