Søndagsmagasinet

Her er plads til både nyheder og længere historier og tid til at gå i dybden med fortællingerne.  Vi beskriver det der optager og skaber debat i lokalområdet. Holder du til i Lorryland omkring f.eks. Lejre, Helsinge, Hundested, Frederikssund eller Solrød og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til: sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Søndagsmagasinet ser i denne uge på: Kommuner afviser flere handicappede En familie fra Lejre har fået afslag på en ansøgning om at få datteren på specialskolen Bramsnæsvig. Flere kommuner er nu så trængte økonomisk, at det går ud over de handicappede, men i KL mener man, at det er en virkelighed, som de handicappede må vænne sig til. Portræt af et chokoladeægtepar "Man kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest, når man søger det bedste af det bedste" Sådan lyder mottoet i Fru Hansens Chokoladeværksted i Lille Skensved. Her skaber et ægtepar håndlavede kreationer på den gammeldags måde. Ny udstilling om fiskere i Nordsjælland En udstilling i Gilleleje sætter fokus på de historiske nordsjællandske fiskelejre. I flere år har arkæologer gransket jorden omkring de gamle fiskelejre ved kysten. Det har givet helt ny viden om livet omkring fiskelejrene på Christian den 4.'s tid Danmarks bedste dueavler I flere hundrede år er de blevet avlet, for at frembringe det helt perfekte eksemplar. Niels Hansen fra Frederiksværk er kommet tæt på. For tredje år i træk er han blevet Danmarksmester i avl med duer af racen tyske nonner.

Søndagsmagasinet

12/2/2013