Serie Søndagsmagasinet

14:54

Dette afsnit

Sammen mod kræft

Fysisk træning er gavnligt for både krop og sjæl, også hvis man har fået en kræftdiagnose. Problemet er bare, at især mænd kan være svære at lokke ud af busken. Men det går nemmere, når mænd træner med andre mænd i samme situation. Så kan de tale om det, der er svært.

Flere steder er der oprettet rene mandehold, hvor mænd får den motion, som måske ligefrem er gavnlig i kampen mod kræften, og hvor de i hvert fald har et frirum med plads til både alvor og leg. Søndagsmagasinet har besøgt to af de hold, nemlig Mandehørmerne i Hillerød, og FC Prostata i Roskilde, som er det ene af 19 FC Prostata-hold i landet. Mens de hos FC Prostata primært spiller fodbold, træner Mandehørmerne på trapper og i parker, og dårligt vejr holder dem ikke hjemme.

20/10/2019

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å