Serie Søndagsmagasinet

15:02

Dette afsnit

Opskriften på en god debat

I en god debat lytter man til modstanderens argumenter og forholder sig sagligt til dem. Og netop det at lytte og være saglig i sin argumentation er et hovedkrav for de gymnasieelever fra ind- og udland, som har sat hinanden stævne på Gefion Gymnasium i København for at debattere.

163 gymnasieelever fra 11 lande deltager i konkurrencen Nordic Schools Debating Championship, som er den tredje i rækken. Her er det ikke nok at komme med ”one-liners”, hvis man vil vinde. Her er man nødt til at argumentere logisk for sin sag. Hovedarrangørerne håber at kunne være med til at ændre den politiske debatkultur, som de mener er præget af forsimplinger og overskrifter og om, hvem der kan råbe højest.

10/03/2019

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å