Serie Søndagsmagasinet

12:37

Dette afsnit

Jazz, ja tak!

DMA Jazz er den største aften på året inden for dansk jazzmusik. I dette program møder vi nogle af de nominerede kunstnere og optrædende til DMA Jazz 2018 - til en snak om det, de alle deler: en ubetinget kærlighed til de blå toner.

Michael Blicher skriver musikken i trioen Blicher/Hemmer/Gadd, hvis album ’Omara’ er nomineret til Årets Danske Jazzudgivelse ved DMA Jazz 2018. I dette program fortæller han, hvordan musikken bliver til, og hvordan det lykkedes at danne et band med en af verdens allerbedste trommeslagere, amerikanske Steve Gadd. I programmet medvirker desuden saxofonist Christina von Bülow, vært ved DMA Jazz Master Fatman og trommeslager Kresten Osgood.

11/11/2018

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å