Serie Søndagsmagasinet

14:52

Dette afsnit

Hvad er det med Raadvad?

Stine Ring Hansen er billedhugger, Rasmus Bugge smed, Karin Carlander væver. Men de har et til fælles. Sammen med en stribe andre passionerede håndværkere og kunsthåndværkere har de til huse i Raadvads fredede bygninger, der gemmer på et flere hundrede år gammelt stykke dansk industrihistorie.

Men lige nu føler de sig udfordret. For staten er ved at sælge bygningerne til et privat investeringsselskab, og det gør dem usikre på fremtiden. Usikre på om det arbejdsliv og det fællesskab, de har i Raadvad, snart er fortid. Mere end 3600 borgere har skrevet under på en protest mod salget, som også har fået borgmestrene i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal til at reagere. De to borgmestre vil gøre, hvad de kan for at bevare Raadvad, som det er. Men for dem, der bor til leje i bygningerne, kan det være en ringe trøst, hvis det viser sig, de ikke har råd til at være der.

12/01/2020

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å