Serie Søndagsmagasinet

14:42

Dette afsnit

Havvindmøllernes ikoniske mødre

Siden 2001 har man kunnet spejde ud til 20 havvindmøller på Middelgrunden lige ud for København. Middelgrundens Vindmøllepark var ikke alene verdens største vindmøllepark, da den blev indviet for 18 år siden, den var også et resultat af et unikt samarbejde mellem offentlige forsyningsvirksomheder og private borgere. Af samme grund er ejerskabet ligeligt delt mellem Middelgrundens Vindmøllelaug og forsyningsselskabet HOFOR.

Møllerne har en levetid, der måske rækker 10 år endnu, men tilladelsen til at have de 20 møller stående udløber inden da, nemlig i 2026, så skal møllerne og deres fundamenter i princippet fjernes. Spørgsmålet er, om det kommer til at ske, eller om de får lov at blive stående og med tiden bliver erstattet af nye. For møllerne, som bliver kaldt havvindmøllernes mødre, er næsten blevet et ikon og et vartegn for København.

22/09/2019

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å