Dyrehaven – den designede natur
Den kæmpestore hjortebestand gør sit til, at den 10 kvadratkilometer store Dyrehave ved Klampenborg ser ud, som den gør. Med store græsarealer, lyse og åbne skove og træer, der er gået ud og står eller ligger og rådner, fordi dyrene har spist den bark, der skal give dem næring.
Alt sammen gavnligt for biodiversiteten, altså den biologiske mangfoldighed. Men kun muligt i sin nuværende form, fordi det er menneskestyret: Med maskiner får skoven hjælp til udtynding, dyrene bliver fodret om vinteren. Og hvert år bliver cirka 700 af dem skudt, for at der ikke skal blive for mange.
Og måske den menneskeskabte Dyrehave bliver endnu større. I hvert fald er der tanker om, at den fremover også skal til at omfatte en stor del af Jægersborg Hegn.
24/2/2019