Serie Søndagsmagasinet

14:42

Dette afsnit

Den attraktive førsteplads

14-årige Joakim Søby Jepsen fra Slangerup er et konkurrencemenneske. Og det i en grad så han går efter at vinde i alle former for spil. Men særligt i squash, som han dyrker lidenskabeligt. Selvom han bor i Slangerup, træner han meget og ofte i Birkerød Squashklub 18 kilometer fra hjemmet. Så ihærdig er han, at hans anstrengelser nu fire gange har gjort ham til danmarksmester.

I Birkerød Squashklub har de lagt mærke til familien Jepsen fra Slangerup. For familiens mellemste søn, 14-årige Joakim Søby Jepsen, er så langt fra den eneste, der elsker squash. Joakim kommer fra en familie, hvor de elsker at konkurrere, og hvor ingen overgiver sig uden kamp. Det at sætte sig et mål og vedholdende gå efter det har - uden at afsløre for meget - bragt dem langt i den danske squashverden.

08/09/2019

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å