Solrød Brandstation reddet

Solrød Brandstation bliver alligevel ikke sparet væk, som der var lagt op til det. Det blev i dag besluttet af bestyrelsen i Østsjællands Beredskab.

Foto: TV 2 Lorry

Det rejste en storm af protester, da det nye samlede Østsjællands Beredskab i oktober fremlagde en plan, der indeholdt et forslag om at spare Solrød Brandstation væk.

I dag blev forslaget taget af bordet.

- Der var ikke tilstrækkelig sikkerhed for og solid dokumentation for den sikkerhed og tryghed, som vi gerne vil have i Solrød, og derfor stemte jeg imod, siger Solrøds borgmester Niels Hörup til TV 2 Lorry.

Nu fortsætter Solrød Brandstation i hvert fald til udgangen af 2016, hvor Solrød Kommune sammen med Greve Kommune kommer med et fælles udbud. Responstid bliver til den tid en del af udbuddet for at garantere for borgerne i Solrøds tryghed, siger Niels Hörup.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik