Abe er på fri fod i Solrød

En grålig abe er set løbe over markerne ved Solrød. Politiet leder efter det eksotiske dyr.

- Vi aner ikke, hvor aben er nu. Vi leder efter den. Vi ved heller ikke, hvem der ejer den, siger Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi, til Ritzau.

- Så hvis man ser aben, eller hvis man ved, hvor den hører hjemme, opfordrer vi til, at man kontakter politiet, siger han.

To patruljevogne leder i øjeblikket efter aben, som blev set omkring klokken ni fredag morgen ved Ørstedvej i Solrød.

- Det er usædvanligt, at der løber en abe rundt, så hvis man ser den, vil man nok ved første øjekast ikke tro sine egne øjne, siger Carsten Andersen.

Politiet har allerede været i kontakt med steder og dyreparker, hvorfra aben kunne tænkes at komme, men ingen har indtil videre givet udtryk for, at de savner en abe.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

POLITI BAGSVÆRD3

Hundelufter overlever skudangreb nær sit hjem i Bagsværd

Solrød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere