29-årig død efter skyderi

Den 29-årige mand, der fredag aften blev ramt af skud i Ballerup, er nu død.

Skyderiet fandt sted i Grantofteparken i Ballerup ud for nummer 916. Politiet fik en melding om skud på stedet, og da de nåede frem, fandt de den 29-årige mand liggende på jorden. 

Læs også: Ung mand i livsfare: Ramt af flere skud i Ballerup

Manden var ramt af skud i hoved og bryst, og politiet ydede straks førstehjælp og fik tilkaldt en ambulance. Men hans liv stod ikke til at redde, og han døde på operationsbordet i nat. 

Politiet arbejder nu på at sikre tekniske spor og afhøre de ti vidner, der indtil videre er i sagen. Vidnerne har blandt andet set en lys Fiat i området, der måske kan kædes sammen med skyderiet. 

Skyderiet er det tredje skudangreb på åben gade her i hovedstadsområdet i løbet af de seneste to døgn. 

Læs også: Skudangreb på åben gade i Albertslund

Natten til torsdag blev der skudt fra en bil mod to, der gik på Roholmsvej i Albertslund. Her blev ingen ramt. Natten til fredag blev en mand likvideret på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Han blev også ramt af skud fra en bil og døde kort efter. 

Læs også: Voldsom likvidering: Mand dræbt af skud gennem bilrude

Motivet bag skyderiet i Balleup i aftes er uklart, men har til morgen tyder politiets efterforskning ikke på, at det har relation til den verserende bandekonflikt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik