25-årig ramt af skud på Christiania: Politi søger vidner

Politiet søger vidner til skudepisode på Christiania søndag aften.

En 25-årig mand blev søndag aften ramt af skud, da han stod foran spillestedet Loppen på Christiania.

Der er endnu ikke anholdt nogen i sagen, og politiet søger vidner til skudepisoden, der fandt sted omkring klokken 21.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Vi har en ung gut, der er blevet skudt i benet, og det er, hvad vi ved, siger vagtchef Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Den 25-årige er uden for livsfare, oplyser politiet tidligt mandag morgen.  

Vagtchefen vil ikke fortælle, om den 25-årige er kendt af politiet i forvejen.

Skudepisoden medførte en større udrykning til Christiania, der blev afspærret. Også Prinsessegade, der løber forbi hovedindgangen til Christiania, blev afspærret.

- Der var afspærret til lige over midnat. Der blev det ophævet, siger vagtchefen til TV 2 Lorry.

Politiet har få spor at gå efter i sagen og og vil meget gerne fra offentligheden.

- Hvis der er nogen, der har været derude og har set noget, er de meget velkomne til at ringe 114, siger vagtchef Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry.

Lørdag aften blev to mænd således såret af skud i bydelen Tingbjerg.

To gange i oktober har skud kostet menneskeliv. En 30-årig blev dræbt 7. oktober på Lyngbyvej nær Hans Knudsens Plads, og gerningsmændene flygtede i en stjålen stationcar.

Også et skyderi 2. oktober i Emdrup ved en kiosk medførte offerets død. Han blev 21 år.

Politiet har forklaret nogle af skyderierne med opgør i bandemiljøer.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

politiafspærring

Gik amok i hærværksraseri: Knuste ruder på 16 biler og to butikker

25_seconds

playMyndigheder deler oplysninger om kriminelle: Kan blive smidt ud af hele Brøndby Strand

Gerningsmand

playKrænkede pige i metroen: Nu efterlyser politiet gerningsmand

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere