Må man pudse sin hund på en klovn? Politiet giver svaret

Mange steder i landet klæder folk sig ud og skræmmer helt almindelige danskere. Men må man få sin hund til at forsvare sig mod de rødnæsede?

Må man få sin hund til at sætte tænderne i en klovns polkaprikkede bagdel?

Nordsjællands Politi har fået tilstrækkeligt mange henvendelser fra bekymrede borgere om lige netop de uhyggelige klovne, at de tirsdag besluttede sig for at opklare sagen.

Derfor skrev politiet en statusopdatering, der på bare en time blev delt over 70 gange. 

quote Springer en klovn frem fra en busk og råber ”bøh!”, så Plet instinktivt napper klovnen i anklen, er der umiddelbart ingen straffesag mod hundeejeren

Nordsjællands Politi på Facebook

'Puds klovnen'

Så må man egentligt pudse hunden på klovne eller i forskrækkelse "tildele klovnen et slag"?

Svaret er ikke helt enkelt, skriver politiet.

'Springer en klovn frem fra en busk og råber ”bøh!”, så Plet instinktivt napper klovnen i anklen, er der umiddelbart ingen straffesag mod hundeejeren. Men tager man snoren af Plet og råber ”puds klovnen”, så er det umiddelbart en anden historie. Og midt imellem de to eksempler er der en masse nuancer, og det er derfor, vi vurderer hver sag særskilt', skriver de. 

En på den røde tud

Men må man bruge de bare næver mod klovnene?

quote Men tager man snoren af Plet og råber ”puds klovnen”, så er det umiddelbart en anden historie.

Nordsjællands Politi på Facebook

Det kommer an på situationen. I nogle tilfælde kan det være straffrit at påføre nogen skade, hvis man forsvarer sig i nødværge, men handlingen skal stå mål med angrebets farlighed og angriberens person.

Om en udklædt teenager er farlig nok til, at det kan betragtes som nødværge at give den en lussing, lyder der ikke noget om fra Nordsjællands Politi. 

Klovn med økse hoppede ud foran bil 

Nordsjællands Politi er populære på Facebook i disse klovne-tider.

Mandag informerede de borgerne om flere klovneepisoder i Nordsjælland med overskriften "Stop klovnerierne". Opslaget blev delt over 10.000 gange.  

I Nordsjælland var hele tre forskellige grupper klovne på spil mandag. 

I Frederiksværk hoppede en klovn med en økse ud foran en bil, så bilisten måtte trække hårdt i rattet for at undvige. 

Derudover skræmte to teenagere livet af folk i en parkeringskælder i Hillerød.

Se statusopdateringen her:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

25_seconds

playPoliti kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

Men in Black dem i København 23. januar.

playFem personer anholdt ved demonstration mod coronarestriktioner

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere