Københavnske læreres sygefravær stiger

I klasselokalerne i Københavns Kommune, må eleverne oftere undvære deres faste lærere på grund af sygefravær.

Det viser de nyeste tal fra Københavns Kommune, der nu har sammenlignet skoleårene før og efter skolereformen.

Der er sket en stigning på 15 pct. i sygefraværet, hvis man sammenligner hele forrige og sidste års sygefravær. Det skriver P4 København.

På Sortedamsskolen på Østerbro er det de nye arbejdstidsregler, der har sendt flere lærere i sygesengen, siger skoleleder Eva Brink til P4 København:

- Lærerne oplevede, at den manglende fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge deres tid pressede dem.

På trods af stigningen, der svarer til, at hver lærer i gennemsnit er syg halvanden dag ekstra, er lærernes sygefravær ikke er så grelt som først frygtet.

Men det er stadig alt for højt, mener forvaltningsdirektør Tobias Børner Stax.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik