Strømsvigt aflyser al togtrafik til Sverige

Al togtrafik er øjeblikket afbrudt. Tidligst i nat vender togene tilbage til normal drift.

Et strømsvigt i store dele af Skåne gør det umuligt at tage toget fra København til Sverige.

Det oplyser Banedanmark til TV 2 Lorry.

Det er endnu uvist, hvor længe der går, før togdriften bliver genoptaget. For at løse problemet har DSB indsat busser til at fragte passagerer frem og tilbage.

Tidligst tog igen i nat

Og sådan kommer det i hvert fald til at gå resten af dagen og de første timer af natten.

- Det kræver selvfølgelig at der kommer strøm på i Sverige, men hvis der gør det, regner vi med at køre normalt med første tog fra Malmø klokken 3.30 og første tog fra Københavns Lufthavn klokken 4.30, siger vagthavende togleder ved Banedanmark, Vibeke Kaastrup, til TV 2 Lorry. 

Der har ifølge det svenske dagblad Sydsvenskan været en mindre brand i et værksted i Carlsgatan tæt på Malmø Centralstation, hvilket har skabt en kortslutning på elnettet. 

Øresundstogene kører som vanligt mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn. Her afgår togbusserne foran terminal 3 - fra busholdepladsen ved taxi ved P8.

Opdateret: Togene kører ifølge DSB normalt igen fra tirsdag morgen. 

  • Første tog fra Malmø C kører kl. 4.13.
  • Første tog fra Københavns Lufthavn kører kl. 5.26.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik