Pendlere om grænsekontrol: "I yderste konsekvens må jeg stoppe med at pendle"

Pendlere er bekymrede over ny grænsekontrol mod Sverige. Ministeren afviser ikke, at det vil genere pendlere.

Danskere, der dagligt pendler frem og tilbage mellem Danmark og Sverige, skal de næste seks måneder have pas eller kørekort op af lommen oftere.

Torsdag offentliggjorde justitsministeren, Nick Hækkerup, Socialdemokratiet, nemlig, at regeringen indfører midlertidig grænsekontrol mod Sverige fra den 12. november og seks måneder frem.

Og det har fået pendlere på begge sider af Øresund til at blive bekymrede.

- Jeg er bange for, om jeg kommer for sent på arbejde, om jeg kommer for sent til vigtige møder, og om jeg får endnu mere ubehagelige og stressede morgener, som jeg får ondt i maven af, siger Marie Irgens Jacobsen, der har pendlet over Øresund i 12 år.

quote Den yderste konsekvens bliver, at jeg må stoppe med at pendle.

Lise Refsgaard

Lise Refsgaard pendler hver dag fra Malmø til København. Og hun siger, at grænsekontrollen i sidste ende kan have store konsekvenser for hende:

- Den yderste konsekvens bliver, at jeg må stoppe med at pendle, siger hun.

Marie Irgens Jacobsen og Lise Refsgaard er blot to af de cirka 15.000 pendlere, der hver dag tager toget over Øresund for at komme på arbejde.

Minister: Det betyder gener for pendlere

Justitsministeriet informerede, at der bliver tale om periodisk kontrol, hvilket vil sige, at der vil være kontrol ved færger, i tog og ved Øresundsbroen et par gange om ugen. Kontrollen vil være rettet mod den organiserede kriminalitet.

Men Nick Hækkerup kunne ikke love, at pendlerne ikke ville blive generet af det:

- Desværre kan vi ikke sige, at det ikke vil ramme almindelige pendlere. Det kan betyde gener i toget og vil kunne mærkes på overkørslen over broen. Vi prøver at ramme almindelige brogere så lidt som muligt og organiserede kriminelle så meget som muligt, siger ministeren.

Grænsekontrollen indføres på baggrund af de mange eksplosioner, der er sket i Hovedstadsområdet i år.

Grænsekontrol på svensk side skabte kaos

Det er ikke første gang, der bliver indført grænsekontrol mellem Danmark og Sverige.

I 2015 indførte den svenske regering en grænsekontrol for rejsende over Øresund for at få kontrol med flygtningestrømmen fra blandt andet Syrien.

I begyndelsen gjorde det togrejserne mellem Danmark og Sverige meget længere, da passagerer både skulle have tjekket ID i Danmark og Sverige. Det blev ophævet i 2017. Siden skulle man kun viser ID på den svenske side.

quote Der var milelange køer, folk gik ned med stress, og jeg var nødt til at købe en bil. Og jeg frygter, at det gentager sig.

Marie Irgens Jacobsen

Pendleren Marie Irgens Jacobsen oplevede allerede dengang, at grænsekontrollen påvirkede hendes hverdag. 

- Det var en katastofre sidste gang, og der var ikke styr på en skid. Der var milelange køer, folk gik ned med stress, og jeg var nødt til at købe en bil. Og jeg frygter, at det gentager sig, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik