Olieudslip i Øresund – borgere har fået advarsels-sms’er

Svenske myndigheder har både haft skib og helikopter i luften for at finde kilden til udslippet.

Fund af olie på flere strande nord for Helsingborg fik sent lørdag aften svenske myndigheder til at slå alarm og sende en advarsels-sms ud, som flere danskere i Nordsjælland også har modtaget, såfremt de har været på svensk netværk.

Her står der, at der er en olielækage i vandet langs kysten, og at borgere skal holde sig fra kontakt med vandet.

Siden har den svenske Kustbevakningen i nat haft et skib i Øresund for at finde kilden til udslippet, og søndag formiddag blev der også sendt en helikopter i luften. 

Men der blev ikke fundet nogen kilde til udslippet.

- Vi har haft et skib ude, der endnu ikke har fundet noget olie. Derfor fløj vi til frokost over området med en helikopter, siger Eva Lindhé, der er kommunikationschef i Kustbevakningen til TV 2 Lorry.

Idet der ikke er fundet en kilde, overdrager Kustbevakningen nu oprydningsarbejdet på strandene til de enkelte kommuner, og søndag middag er varslet til borgerne også ophørt.

Fundet af olien er sket i et område lige nord for Helsingborg fra Hittarp til Höganäs tæt på Danmark.

Det er uvist hvilken type olie, der er tale om. 

TV 2 Lorry har talt med Kommandocentralen under Forsvaret, der er bekendt med fundet på de svenske strande.

De har dog ikke kunne se olien på satellitbilleder, og derfor oplyser de til TV 2 Lorry, at der ikke er risiko for, at olien skulle komme til Danmark.

Sådan ser advarsels-sms'en, som flere borgere i Nordsjælland også fik, ud.
Sådan ser advarsels-sms'en, som flere borgere i Nordsjælland også fik, ud.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik