Hvordan foregår sandsugning?
Sandsugning er en særlig form for råstofudvindning. Lange rør fra skibe suger sand op fra havbunden med et eller to rør. Herefter sorteres vandet fra.
Ifølge Miljøstyrelsen findes der to forskellige metoder:
Ved stiksugning ligger skibet stille og suger med et fremadrettet sugerør. Dette giver nogle kegleformede huller i havbunden.
Ved slæbesugning sejler skibet langsomt fremad og suger med et bagudrettet sugerør. Det gør, at der kommer lange spor i havbunden med en bredde på typisk 1,5 meter og en dybde på op til 40 centimeter.
Hvad bruger man sandet til?
Sand og grus fra havbunden kan bruges til kystsikring, hvor sandsugerskibene pumper sand ind på stranden eller langs kysten. Man kalder det "sandfodring".
Sandet kan også bruges til byggematerialer, såsom beton.
Endelig kan det også bruges til landvindinger som Nordhavn.
Hvad ændrer det nye forbud?
Ifølge den nuværende lovgivning kan Folketinget ikke sige nej til nye ansøgninger om sandsugninger i Øresund.
Den nye bekendtgørelse bliver der sat en stopper for nye licenser til råstofudvinding i området fra Øresundsbroen i syd til Gilleleje og Kullen i nord.
Det er en strækning på omkring 100 kilometer, der samtidig bliver gjort til et beskyttet havområde efter EU’s havstrategidirektiv. Det betyder, at der bliver sat mål for, hvordan naturlivet i Øresund skal beskyttes og udvikle sig, og at man samtidig følger op på målene fra EU.
Hvad er konsekvenserne?
Miljøorganisationer og marinebiologer har i årevis påpeget, at man ødelægger havmiljøet ved at fjerne sandet
- Ved at stoppe sandsugning i Øresund, stopper man også den ødelæggelse, der sker af havbunden, og dermed også de økosystemer, der er på havbunden, og de steder hvor fiskene skal søge deres mad, forklarer Therese Nissen, der er biolog ved Danmarks Naturfredningsforening til TV 2 Lorry
